Hjemmesiden bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookiesOK
Health & Rehab Scandinavia flyttes til foråret 2021

Health & Rehab Scandinavia flyttes til foråret 2021

19. maj 2020

Grundet Covid-19 flyttes Health & Rehab Scandinavia til foråret 2021.

Health & Rehab Scandinavia bliver ikke længere afholdt i 2020.

Det står der på arrangementets hjemmeside.

- Som arrangør bakker vi fuldt ud op om den nationale indsats for at begrænse spredningen af coronavirus, og vi følger nøje myndighedernes bestemmelser og udmeldinger i forhold til gennemførsel af store arrangementer. Med et gældende forsamlingsforbud for store forsamlinger indtil 31. august, ser vi det desværre ikke muligt på forsvarlig vis at afholde Health & Rehab Scandinavia i 2020.

Oprindeligt skulle messen have været afholdt 12.-14. maj, men den blev udskudt til september på grund af Covid-19. Og nu aflyses den altså helt.

Ifølge arrangørerne vil det dog stadig være muligt for både virksomhed og fagperson at tage del i messen til foråret 2021.

- Vi ser dog samtidigt stærkt frem til, at vi sammen med alle messens udstillere og samarbejdspartnere mødes igen i 2021 til landets førende fagmesse for hjælpemidler, sundheds- og velfærdsteknologi, rehabilitering samt pleje- og hospitalsudstyr. 

Om Health & Rehab Scandinavia

Health & Rehab Scandinavia – messen for hjælpemidler og velfærdsteknologi, der afholdes i Bella Center, er Danmarks største messe og mødeplads for social-, sundheds- og plejesektoren med over 8.000 besøgende og over 200 udstillere over tre dage.

Følg med på www.health-rehab.dk for nyeste informationer om Health & Rehab Scandinavia.