KL’s Teknologiradar 2026: Videoløsninger skaber værdi – AI rykker frem

KL har netop offentliggjort årets teknologiradarer for sundheds- og ældreområdet og socialområdet.

Radarerne giver et aktuelt indblik i kommunernes anvendelse af teknologi på de to områder – og i, hvilke løsninger kommunale chefer forventer vil skabe størst værdi i fremtiden.

På tværs af områderne tegner der sig et tydeligt billede: Velafprøvede videoløsninger gør allerede en forskel tæt på borgerne, mens kunstig intelligens står højt på dagsordenen, når kommunerne ser fremad.

Digital træning skaber størst værdi på sundheds- og ældreområdet

På sundheds- og ældreområdet er det særligt teknologier, der understøtter det borgernære omsorgsarbejde, som skaber værdi.

Digital træning indtager førstepladsen blandt de mest værdiskabende teknologier. Det vurderer 24 procent af respondenterne. RPA – Robotic Process Automation – og skærmbesøg følger efter med hver 16 procent.

Samlet peger 40 procent på videoløsninger som digital træning og skærmbesøg som de teknologier, der har skabt størst værdi på området. Samtidig er løsningerne blevet mere udbredte. 82 procent af respondenterne har digital træning i drift mod 78 procent i 2025. For skærmbesøg er andelen steget fra 63 til 67 procent.

Med digital træning kan borgeren eksempelvis udføre sine øvelser hjemme, mens terapeuten følger træningen og udviklingen på afstand. Skærmbesøg bruges blandt andet til opfølgning, samtaler om medicin og kontakt med borgere, som ikke nødvendigvis har behov for et fysisk besøg.

Løsningerne kan dermed give borgeren større fleksibilitet og tryghed, samtidig med at medarbejdernes tid kan bruges dér, hvor fysisk tilstedeværelse er nødvendig.

AI-assisterede fagsystemer topper forventningerne

Når kommunerne ser fremad, er det især AI-assisterede fagsystemer, der er store forventninger til. 22 procent af respondenterne vurderer, at teknologien vil skabe størst værdi på sundheds- og ældreområdet i fremtiden.

Fagsystemer med indbygget kunstig intelligens kan blandt andet understøtte dokumentationsarbejdet, hjælpe medarbejderne med at skabe overblik og foreslå relevante oplysninger i forbindelse med en borgers sag eller forløb.

Herefter følger AI-baseret tale-til-tekst og tekst-til-tale samt intelligent sensorteknologi, som begge fremhæves af 15 procent.

Taleteknologi kan eksempelvis reducere tiden, der bruges på skriftlig dokumentation, mens intelligent sensorteknologi kan registrere bevægelse, aktivitet, søvn og ændringer i borgerens tilstand.  

Samtidig viser radaren en bred anvendelse af andre velfærdsteknologier. Det gælder blandt andet medicinrobotter, hygiejnerobotter, sanserobotter, mobilitetshjælpemidler og VR-løsninger til træning, rehabilitering og aktiviteter på plejecentre.

Skærmbesøg fører an på socialområdet

På socialområdet er skærmbesøg den teknologi, som flest respondenter vurderer, har skabt størst værdi. Det gælder 21 procent, mens generelle AI-chatbots følger tæt efter med 20 procent. RPA indtager tredjepladsen med ni procent.

Også her er skærmbesøg blevet mere udbredt. I 2025 angav 51 procent af respondenterne, at teknologien var i drift. I 2026 er andelen steget til 57 procent.

Skærmbesøg bruges blandt andet i den socialpædagogiske vejledning, hvor borgere kan få mulighed for at vælge et digitalt besøg frem for et fysisk besøg. Det kan give større fleksibilitet og selvbestemmelse i hverdagen og samtidig sikre, at borgeren hurtigt kan komme i kontakt med en medarbejder.

Når kommunerne vurderer fremtidens mest værdiskabende teknologier på socialområdet, ligger AI-assisterede fagsystemer øverst. Herefter følger AI-baseret tale-til-tekst og tekst-til-tale samt specialiserede AI-chatbots.

AI-teknologierne kan eksempelvis understøtte journalisering, sagsbehandling og oprettelse af dokumenter.  

Bremser udrulningen af AI-løsninger

De to fagradarer viser, at teknologi allerede er en integreret del af opgaveløsningen på sundheds-, ældre- og socialområdet. Især digital træning og skærmbesøg har fundet vej ind i driften og skaber dokumenteret værdi for både borgere og medarbejdere.

Samtidig peger kommunernes forventninger mod en fremtid, hvor kunstig intelligens i højere grad bliver integreret i fagsystemer og daglige arbejdsgange.

DTU, som foretager vurderingen af teknologiernes modenhed til Teknologiradaren, vurderer, at mange af de nye teknologier i dag er teknisk modne. Alligevel er mange kommuner fortsat afventende i forhold til at udrulle dem i praksis – særligt når det kommer til brugen af AI-værktøjer, hvorfor disse placeres i "AFPRØV"-kategorien.

- I Teknologiradaren 2026 ser vi, at mange af teknologierne, også inden for kunstig intelligens, teknisk set er modne. Når flere af dem alligevel placerer sig i AFPRØV, skyldes det, at de i mindre grad bruges i kommunerne på landsplan. Det kan der være gode grunde til. For eksempel er der behov for juridiske afklaringer, kapacitet, usikkerhed om databeskyttelse eller etiske overvejelser. Det er væsentlige forudsætninger, som bør være på plads, inden man implementerer ny teknologi, siger Marie Aggerstrøm Hansen, chefkonsulent i KL’s kontor for AI- og digitaliseringspolitik, i forbindelse med præsentationen af teknologiradaren.

Læs mere i Teknologiradar 2026 på sundheds- og ældreområdet og Teknologiradar 2026 på socialområdet.