Erfaringer ændrer synet på digital træning i Aarhus Kommune

For to år siden vurderede 68 procent af terapeuterne i Sundhedsenhederne i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune, at digital træning ikke fungerede for deres borgere, fordi den fysiske kontakt var nødvendig.

I dag er andelen faldet til 33 procent.

Udviklingen peger på en vigtig læring: Erfaring flytter holdninger mere end argumenter. Det fremhæver Jacob Handberg Dyhr, programleder for digital træning og rehabilitering hos Velfærdsteknologi & Hjælpemidler Aarhus, i et skriv på LinkedIn.

Målrettet arbejde har rykket holdningerne

Gennem de seneste to år har sundhedsenhederne arbejdet systematisk med kompetenceudvikling, afprøvning og implementering af digitale konsultationer og virtuel holdtræning.

Det har rykket ved flere af terapeuterne forestillinger om digital træning. I 2024 vurderede 76 procent eksempelvis, at borgernes manglende teknologiske færdigheder stod i vejen for digitale træningsforløb. I dag er andelen faldet til 35 procent.

Samtidig er digitale løsninger blevet en mere naturlig del af den terapeutiske værktøjskasse. I 2026 havde 54 procent af terapeuterne anvendt en digital løsning inden for den seneste måned. To år tidligere gjaldt det 49 procent.

Udviklingen handler dog ikke alene om, at løsningerne bliver brugt oftere. Den faglige tillid til dem er også vokset.

Erfaring skaber faglig tillid

Flere terapeuter vurderer nu, at det er muligt at nå relevante behandlingsmål gennem digitale forløb. I Sundhedsenhederne er andelen med et positivt syn på de faglige resultater næsten fordoblet siden 2024.

En mulig forklaring er, at terapeuterne gennem praksiserfaring har fået et mere nuanceret billede af mulighederne. Når de oplever, at borgerne deltager aktivt og opnår gode resultater, bliver værdien af den digitale indsats mere konkret.

Terapeuternes syn på, hvilke opgaver der kan løses digitalt, har ligeledes flyttet sig. Tidligere blev digitale løsninger primært betragtet som et supplement til det fysiske møde. Nu er flere åbne over for, at et digitalt forløb i udvalgte situationer kan være et selvstændigt tilbud.

Der er også en stigende tro på, at dele af udredningen og undersøgelsen kan foregå digitalt. I Sundhedsenhederne vurderede 7 procent af terapeuterne i 2024, at dette var muligt. I 2026 er andelen steget til 21 procent.

Til trods for at det stadig er et mindretal, så viser udviklingen, at praktiske erfaringer ikke alene ændrer synet på teknologien. De kan også være med til at flytte grænserne for, hvad terapeuterne vurderer som fagligt forsvarligt og meningsfuldt at gennemføre digitalt.

Borgerne får en mere aktiv rolle

Undersøgelsen viser også en ændring i terapeuternes syn på borgernes rolle i digitale forløb.  

Flere terapeuter oplever, at borgerne tager et større ansvar for egen træningen, får bedre indsigt i deres funktionsnedsættelse og bliver bedre i stand til at mestre deres eget forløb. Samtidig vurderer flere, at borgerne er tilfredse med de digitale tilbud.

Særligt i Sundhedsenhederne er der sket en tydelig udvikling i oplevelsen af borgernes ansvar for egen træning.

Det peger på, at potentialet i digital træning ikke kun handler om at frigøre tid eller tilbyde mere fleksible forløb. Teknologien kan også understøtte en rehabilitering, hvor borgeren bliver en mere aktiv medspiller.

Vigtig læring for andre kommuner

Resultaterne betyder ikke, at alle udfordringer er løst, påpeger Jacob Handberg Dyhr,  

Omkring 40 procent af terapeuterne oplever således fortsat tekniske problemer i forbindelse med digital træning. Nogle oplever samtidig stadig, at de ikke har de nødvendige kompetencer til at levere en stærk terapeutfaglig indsats digitalt.

Det understreger, at implementering ikke slutter, når teknologien er indkøbt og taget i brug. Det kræver vedvarende ledelsesmæssig opmærksomhed, relevante kompetencer og organisatoriske rammer, som gør det muligt at anvende løsningerne i hverdagen.  

Der skal samtidig være plads til at dele erfaringer og lære på tværs af medarbejdere og fagmiljøer. Erfaringerne fra Aarhus Kommune viser, at skepsis over for nye løsninger ikke nødvendigvis forsvinder gennem flere strategier, præsentationer eller argumenter. Holdningerne flytter sig, når medarbejderne får mulighed for at afprøve teknologien og opleve dens styrker og begrænsninger i praksis.

For andre kommuner kan læringen derfor være, at medarbejderne ikke først og fremmest skal overbevises om digital trænings potentiale. De skal have rammerne, kompetencerne og tiden til selv at gøre sig erfaringer med det.

Det rejser samtidig et centralt spørgsmål for arbejdet med sundheds- og velfærdsteknologi: Hvor mange af de barrierer, vi møder, skyldes reelle begrænsninger – og hvor mange skyldes, at vi endnu ikke har fået mulighed for at opbygge den nødvendige erfaring?

Aarhus Kommune er medlem af og netværkspartner i CareNet