Hjemmesiden bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookiesOK

Robotten Robert giver en hånd med på Vikærgården i Aarhus

14. februar 2019

Før skulle fysioterapeut Mettine Black på Vikærgården lave omkring 40 bevægelser per patient med at løfte deres ben under genoptræninger. Siden januar har hun fået hjælp af robotten Robert og er blevet skånet for tunge løft og gentagelser.

Vikærgården i Aarhus Kommune tester i øjeblikket den nyudviklede danske, genoptræningsrobot, der går under navnet Robert. Robotten består af en hvid robotarm, der kan klikke sig fast til en skinne, som monteres på patientens ben.

- Det skåner mig for de tunge løft og gentagelser, så forhåbentlig kan det aflaste min ryg og skuldre. Det er alletiders. Jeg har rigtig meget interesse i, at jeg passer på mit eget helbred. Og så gør det, at jeg kan bruge mere tid på andet vigtig træning og være mere nærværende, siger Mettine Black om sin nye robothjælper.

Stigende antal robotter
Vikærgården er langt fra den eneste arbejdsplads, der arbejder med ny teknologi såsom robotter.

Stadig flere steder i både det offentlige og private benytter sig af det. Tal fra Kommunernes Landsforening viser, at der de seneste år er sket en stigning i brugen af teknologi, der kan hjælpe borgere med at spise, blive vasket og løftet i kommunerne.

Læs mere her, hvor du kan også kan se en video af genoptræningsrobotten i aktion.

Kilde: DR Nyheder