Hjemmesiden bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookiesOK
Ropox er nyt medlem af CareNet

Ropox er nyt medlem af CareNet

25. februar 2019

Det er en stor fornøjelse, at CareNet kan byde Ropox velkommen som nyt medlem.
Ropox beskæftiger i dag omkring 70 medarbejdere og er repræsenteret i fire verdensdele. Virksomheden har forskellige, brugervenlige koncepter – heriblandt baderumskoncepter, køkkenkoncepter, bordkoncepter og puslebordskoncepter.

Køkkenkoncepter for et mere socialt og aktivt liv
Virksomhedens køkkenkoncept har blandt andet højderegulerbare løsninger til overskabe, køkkenborde og spiseborde, som alt sammen er udviklet specifikt til folk med nedsat funktionsevne. Disse koncepter er med til at gøre brugeren mere selvhjulpen og frigive ressourcer hos plejeren til andre gøremål.

Baderumskoncepter for en mere selvhjulpen hverdag
Ropox’ baderumskoncepter er med til at gøre borgeren mere selvhjulpen og dermed give borgeren mulighed for at blive længere i eget hjem, hvilke er til gavn for både borgeren samt kommunens økonomi.

Ropox har mange gennemtænkte og funktionelle koncepter. Bl.a. har de også et puslebordskoncept til vuggestuer, specialskoler og andre børneinstitutioner med højderegulerbare borde, der kan sænkes så meget, at selv små børn kan kravle op på puslebordet.

- Det er en stor fornøjelse, at vi nu kan byde Ropox tilbage som medlem af CareNet. Ropox, der har mottoet: ”Better Ways to Better Days” er markedsledende inden for produktion af hjælpemidler til handicappede, siger netværksleder Anders Lyck Fogh-Schultz.

- Deres produkter er kendetegnet ved bl.a. høj kvalitet og brugervenlighed, og jeg er sikker på, at vores mange kommunemedlemmer vil have interesse i at se nærmere på Ropox’ store sortiment, bl.a. i forbindelse med nyinvesteringer i hjælpemidler til nye plejehjem, samt pusleborde til institutioner tilføjer han.

Ropox vil efter planen deltage i en kommende CareNet-Temadag om netop Fremtidens Plejebolig. Hold øje med hjemmesiden for mere information.

Læs mere om Ropox.