Hjemmesiden bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookiesOK
Etac er nyt medlem af CareNet

Etac er nyt medlem af CareNet

20. februar 2019

I mere end 40 år har Etac-koncernen udviklet produkter og tjenester, der skaber muligheder for brugere og hjælpere. I dag tilbyder Etac en bred vifte af løsninger til mobilitet med manuelle kørestole, avanceret trykpleje, innovative produkter til bad og toilet og hjælpemidler til dagligdagen samt løsninger til forflytning. Etac tilbyder også et verdensledende sortiment af de nyeste og bedste løsninger til pædiatrisk brug og trykaflastning.

Innovation for fremtiden
Etacs produkter udvikles i tæt samarbejde med fagfolk, industrielle designere og brugere. Dette har resulteret i ergonomisk design og kvalitet, der er unik på markedet. Hver detalje er designet til at sikre trivsel og sikkerhed, og har til formål at give brugeren komfort og funktionalitet. En bemærkelsesværdig bekræftelse på, at Etac er lykkedes med sit produkt, er de designpriser, koncernen har modtaget - både skandinaviske og internationale.

Etacs mission er, at alle skal kunne leve et frit og uafhængigt liv og forfølge deres drømme uanset fysiske forudsætninger.

- Vi vil fortsætte innovationen med skandinavisk kvalitet og design, og skabe muligheder for voksne og børn, og deres hjælpere, lyder det fra Etac.

En af branchens mest anerkendte leverandører af hjælpemidler
- Det er en fornøjelse at byde Etac velkommen som nyt medlem af CareNet. Etac har en lang og imponerende historie i forhold til udvikling og innovation af hjælpemidler. Deres fokus på ergonomi, kvalitet og design gør dem til en af branchens mest anerkendte leverandører af hjælpemidler, siger netværksleder i CareNet Anders Lyck Fogh-Schultz.

- Det bør interessere CareNets mange kommunemedlemmer, der sammen med den enkelte borger, er på udkig efter nye kvalitetsløsninger, der sikrer bevægelsesfrihed, tilføjer han.