Åben efteråret med CareNet den 21. august, når vi inviterer til temadag i Aarhus om digital velfærdsteknologi til børn og unge.
Læs mere og tilmeld dig herKære alle velfærdsteknologientusiaster derude.
Sommeren er over os, men i CareNet står vi ikke stille. Vi vil derfor benytte lejligheden til at sige 'velkommen tilbage fra sommerferie' til alle i netværket - og til dem af jer, der fortsat er på ferie... Nyd det!
Vi håber, at ferien har været med til at lade batterierne godt op, så energien og motivationen er i top – særligt med henblik på arbejdet med sundheds- og velfærdsteknologi i jeres respektive stillinger.
Start efteråret op med CareNet
I CareNet starter vi op lige på og hårdt. Den resterende del af 2025 skydes således i gang allerede den 21. august i Aarhus, hvor vi afholder temadag med fokus på Digital velfærdsteknologi til børn og unge – og du og dine kollegaer er naturligvis inviteret.
Læs mere og tilmeld dig her - det er gratis som medlem af CareNet
Vi har samlet et stærkt hold af oplægsholdere, som hver især vil kaste sig over spændende cases, som blandt andet fokuserer på implementering af velfærdsteknologi, databehandling og den seneste forskning på børne- og ungeområdet.
Oplev hvordan digitale systemer spiller ind i det sociale arbejde på børne- og ungeområdet, hvordan strukturværktøjer kan hjælpe børn og unge med ADHD og autisme, og hvordan en tidlig indsats med enkle videoværktøjer kan gøre en stor forskel for børn og unge med omfattende funktionsnedsættelser.
Dyk ned i en verden af sanseoplevelser og åndedrætsøvelser, hvor teknologi er med til at gøre en forskel ved at skabe ro og tryghed for børn og unge uden at tilføje mere skærmtid i hverdagen, samt teknologi, der skaber rum i rummet, så der er plads til alle – også dem der er særligt sensitive i forhold til støj i klasseværelset.
Sidst men ikke mindst får vi styr på GDPR’en – både på køber og sælgers side. Det er nemlig et særligt vigtigt punkt for, at velfærdsteknologien kan komme til sin ret i praksis – og gøre den forskel, vi alle ønsker.
Vi glæder os til at se jer alle til en god, faglig dag i Aarhus!
Mere i vente
Der er selvfølgelig meget mere i vente i CareNet-regi i løbet af efteråret 2025.
Allerede den 29. oktober er der endnu et arrangement i kalenderen. Her åbner vi de digitale døre for et spændende webinar med fokus på radarbaseret patientovervågning og pleje med fokus på privatliv. CareNet-medlemmet Human Bytes vil sætte deltagerne ind i teknologien bag QUMEA-systemet, mens Kjetil Sørby fra Arendal Kommune i Norge vil give et indblik i praksiserfaringer med systemet som følge af et pilotprojekt i kommunen.
Læs mere og tilmeld dig webinaret her
Den 08. oktober afholde CareNet og CareWare i fællesskab en konferencedag på DOKK1 i Aarhus. Temaet er 'Det gode liv med velfærdsteknologi', og sammen vil vi se nærmere på, hvordan det gode liv ser ud, når teknologi bliver en naturlig del af vores pleje, behandling og hverdag. Dagen er inddelt i fire spor. Om formiddagen dykker vi ned i 'Teknologistøttet sygepleje' og 'Intelligent pleje med sensorer', mens vi om eftermiddagen vil se nærmere på 'Arbejdsmiljø og forebyggelse' og 'Digital træning'.
Læs mere og tilmeld dig konferencedagen her
Den 13. november er det tid til årets store konference, Velfærdsteknologi anno 2025, som løber af stablen i Odense Congress Center. En lang række oplægsholdere er allerede blevet placeret på konferencens tre spor, som i år sætter fokus på henholdsvis implementering i praksis, innovationskraft 2025 og Tech-Talks i konferencens store udstilling.
Derudover har vi en række arrangementer – både online og med fysisk fremmøde – i støbeskeen, som vi løbende vil melde ud om på vores hjemmeside samt i vores ugentlige nyhedsbrev. Følg med fra den 07. august, hvor første nyhedsbrev efter sommeren udkommer. Du kan skrive dig op til vores gratis nyhedsbrev her.
Vi glæder os til et godt efterår i CareNet.
Deltag i arrangementet
CARENET-TEMADAG: DIGITAL VELFÆRDSTEKNOLOGI TIL BØRN OG UNGE
Tid: Den 21. august 2025 klokken 09:30 - 16:00
Sted: Incuba Next, Åbogade 15, 8200 Aarhus N, 18 sal
Arrangør: CareNet – Dansk netværk for sundheds- og velfærdsteknologi i samarbejde med medlem Mobilize Me.
Priser:
CareNet-medlemmer: Gratis
Danish.Care-medlemmer: 895 kroner eksklusiv moms
Ikke-medlemmer: 1095 kroner eksklusiv moms
Prisen er inklusiv fuld forplejning i løbet af dagen
Tilmelding:
Frist: Den 15. august 2025
Ved afbud efter 15. august 2025 eller ved udeblivelse på dagen betaler CareNet-medlemmer et no-show-gebyr på 500 kroner eksklusiv moms.
Danish.Care og Ikke-medlemmer betaler fuld pris for deltagelse ved afbud efter tilmeldingsfristen eller udeblivelse på dagen.
Afbud sendes pr. mail til netværksleder Anders Lyck Fogh-Schultz på; alfs@danish.care
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?
Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.
Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.
Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.