Temadag

21. august 2025 09:30 - 16:00

CareNet-Temadag: Digital velfærdsteknologi til børn og unge

Incuba Next, Åbogade 15, 8200 Aarhus N, 18 sal

09:30 - 16:00

Download Program

CareNet inviterer - i samarbejde med Mobilize Me - til temadag, hvor vi sammen dykker ned i best practice, når det kommer til digital velfærdsteknologi til børn og unge.

Velfærdsteknologi er mere end 'bare' teknologiske løsninger, som skal gøre en forskel i plejen af vores ældre borgere.

Alligevel er det tit og ofte netop de ældre borgere, der er i fokus, når velfærdsteknologi bringes op som tema - både politisk men også i daglig tale.

Men faktisk kan velfærdsteknologi gøre en forskel på en lang række andre områder. For eksempel på børne- og ungeområdet, som CareNet - i samarbejde med Mobilize Me - nu vil tage fat i med en særskilt temadag med fokus på Digital velfærdsteknologi til børn og unge.

Vær med, når CareNet skyder efteråret 2025 i gang med en spændende og inspirerende temadag den 21. august i Aarhus. Sammen dykker vi ned i best practice på området ved hjælp af en række interessante oplæg. I oplæggene kan du blandt andet få indblik i arbejdet med konkrete velfærdsteknologiske løsninger på børn og unge-området i kommuner og den vej igennem få fornyet inspiration til dit daglige arbejde på området.

Vi ser nærmere på, hvordan velfærdsteknologiske løsninger kan gøre en forskel for det yngre segment på en lang række forskellige områder og dykker samtidig ned i den seneste forskning inden for digitale data i forbindelse med sociale indsatser med udsatte børn og unge, samt hvilke barrierer der kan være, når det kommer til at kombinere arbejdet med børn, unge og digital velfærdsteknologi.

Programmet for dagen er stort set på plads. Dyk ned i programmet og de enkelte cases, du kan opleve den 21. august i fold-ud-programmet nederst på siden

Udstilling af velfærdsteknologiske løsninger målrettet børne- og ungesegmentet

I forbindelse med temadagen vil der ligeledes være en udstilling, som deltagerne kan gå på opdagelse i.

Her kan du møde deltagende virksomheder og oplægsholdere fra temadagens program - ligesom der vil være plads til en række andre udstillere, der har velfærdsteknologiske løsninger målrettet børn og unge. 

Er du interesseret i at udstille din løsning på temadagen, så kontakt CareNets netværksleder, Anders Lyck Fogh-Schultz, på alfs@danish.care eller +45 2299 3244 for at høre mere.

Foreløbige udstillere: Gloria Mundi Care(1), Everway(2), MindMind(3), Bubbles(4), Inmutouch(5), Mobilize Me(6), b-near(7), Lexilens(8)

Program

(Klik på pilen for at se hele dagens program)

Temadagens program:

09:15: Kom i god tid og lad morgenroen sænke sig

09:30: Bolle med pålæg og kaffe

09.50: Velkommen ved CareNet og Mobilize Me - dagens tema

10.00:OPLÆG 1 - Sammen om struktur – tværfaglig brug af Mobilize Me i Horsens Kommune
v. Dorthe Stricker, direktør hos Mobilize Me, og Nina Aagaard Madsen, IKT konsulent hos Job og Velfærd og projektleder for brugen af Mobilize Me og PlaNet i Horsens Kommune

10.30:OPLÆG 2 - Fra sen til tidlig indsats - effekten af enkel og effektiv videokontakt for børn og unge med omfattende funktionsnedsættelser
v. Malene Stokkebo Raundahl, direktør hos
b-near, og Michael Hjort-Pedersen, projektleder og teknologikonsulent hos Kommunikationscentret Hillerød

11.00:PAUSE


11.15:
OPLÆG 3 - Digitale systemers rolle i socialt arbejde
v. Peter Danholt, Lektor ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet - tilknyttet det interdisciplinære forskningscenter SHAPE - Shaping Digital Citizenship

12.00:FROKOST OG NETVÆRK – og gå på opdagelse i udstillingen


13.00:
OPLÆG 4 - Tidlige indsatser i folkeskolen: Inklusion, trivsel og økonomisk bæredygtighed
v. Nicklas Stokholm, direktør hos Bubbles, og (TBA)

13.30:OPLÆG 5 - Rettidig omhu og et glimrende salgsargument: Sådan får du styr på GDPR – med særligt fokus på børn og unge
v. Helene Olsen og Elin Kallestrup, Tilsyns- og forhandlingskonsulenter hos Det Fælleskommunale Databehandlersekretariat

14.00:PAUSE


14.15:
OPLÆG 6 - MindMind (TBA)
v. Casper Craggs, CEO hos MindMind, og (TBA)

14.45:OPLÆG 7 - Skærmfri Velfærdsteknologi til Børn og Unge (Oplæg efterfulgt af en eller flere MMS Focus-sessioner med plads til 12 personer ad gangen)
v. Anders Hansen, co-founder og CEO hos Inmutouch

15.15 – Kaffe, kage, netværk og dialog i udstillingen

16.00: Tak for i dag!

Cases:

Oplæg/Case 1: Sammen om struktur – tværfaglig brug af Mobilize Me i Horsens Kommune (v. Mobilize Me og Horsens Kommune)

Når børn og unge med neurodivergente behov skal have den bedste støtte, kræver det tværfagligt samarbejde mellem skole, hjem og kommune. Men hvordan sikrer man, at alle parter arbejder med samme struktur og mål?

I dette oplæg dykker Dorthe Stricker fra Mobilize Me og Nina Aagaard Madsen fra Horsens Kommune ned i deres praktiske erfaringer med at implementere digitale strukturværktøjer på tværs af faggrupper. Gennem deres langvarige samarbejde siden 2018 har de udviklet og testet, hvordan Mobilize Me og PlaNet skaber sammenhæng mellem undervisning, hjemmetræning og kommunale indsatser for børn med ADHD og autisme.

Oplægget belyser både succeshistorier og udfordringer fra deres flerårige erfaringer: Hvordan får man lærere, pædagoger, forældre og sagsbehandlere til at arbejde sammen om samme digitale platform? Hvilken forskel gør det for barnet, når alle bruger de samme visuelle hjælpemidler og strukturer? Og hvordan måler man effekten af den tværfaglige tilgang? Med konkrete cases fra Horsens Kommunes syvårige erfaring får deltagerne indsigt i, hvordan digital velfærdsteknologi kan styrke sammenhængen i børns hverdag og samtidig spare tid for de professionelle.

Case 2: Fra sen til tidlig indsats - Effekten af enkel og effektiv videokontakt for børn og unge med omfattende funktionsnedsættelser (v. Kommunikationscentret Hillerød og b-near)

Corona-pandemien bragte videosamtalen ind som en fast del af livet for de fleste – også i sociale sammenhænge. Desværre er der fortsat en stor gruppe mennesker, som ikke har denne mulighed, selvom de ville have stor gavn af det – måske mere end de fleste. Dette gælder især mennesker med omfattende kognitive funktionsnedsættelser.

Det er et faktum, at mange borgere på eksempelvis bosteder ikke selv kan kontakte andre end dem, der er i deres umiddelbare nærhed. Derfor vil Malene Stokkebo Raundahl fra b-near og Michael Hjort-Pedersen fra Kommunikationscentret i Hillerød i dette oplæg dykke ned i vigtigheden af videokommunikation. I dag oplever de, at voksne, der sent i livet får adgang til videokommunikation med deres kære, har stor glæde af det. Men hvad med børnene? Hvilken forskel kan det gøre, hvis børn med omfattende funktionsnedsættelser får mulighed for enkel og effektiv videokontakt tidligt i livet?

Case 3: Digitale systemers rolle i socialt arbejde (v. Peter Danholt, Informationsvidenskab, Aarhus Universitet)

Et vigtigt redskab i socialt arbejde med udsatte børn og unge er digitale sagssystemer som DUBU og Modulus. Disse systemer muliggør samkøring af data, informationsdeling mellem fagpersoner, overholdelse af tidsfrister, udarbejdelse af handleplaner, datadreven ledelse med videre. Men disse systemer opleves af socialrådgivere ikke udelukkende som positive, men også som noget der skaber merarbejde og afstand til borgeren.

Ifølge en spørgeundersøgelse foretaget af forskere fra Aarhus Universitet i samarbejde med Dansk Socialrådgiverforening oplever omtrent 60 procent af de adspurgte, at systemerne primært bidrager positivt til arbejdet, mens 40 procent har en anden opfattelse. Hvordan kan vi forstå den rolle som digitale systemer spiller i socialt arbejde uden at forfalde til enten teknologi optimisme eller pessimisme? Dette oplæg vil på baggrund af et igangværende forskningsprojekt og forskning indenfor teknologi studier giver et bud på en forståelse af disse teknologier som ’ting der yder modstand’, og hvorfor det kan betragtes som noget gavnligt, men også noget der har omkostninger.

Case 4: Tidlige indsatser i folkeskolen: Inklusion, trivsel og økonomisk bæredygtighed (v. Bubbles og (TBA))

Hvordan kan en tidlig og målrettet indsats over for elever med særlige behov styrke inkluderende læringsmiljøer i folkeskolen – og samtidig skabe økonomisk råderum? Med afsæt i praksisnære erfaringer ser vi på, hvordan velfærdsteknologi og strukturelle greb i almenmiljøet kan mindske behovet for segregerede tilbud og skabe bedre forudsætninger for læring og trivsel for alle.

Case 5: Rettidig omhu og et glimrende salgsargument: Sådan får du styr på GDPR – med særligt fokus på børn og unge (v. Det Fælleskommunale Databehandlersekretariat)

Hvad skal du være særligt opmærksom på som kommune og som leverandør, når det kommer til behandling af personlige oplysninger? GDPR kan være en svær størrelse – særligt når det kommer til børne- og ungeområdet, hvor der findes et væld af velfærdsteknologiske løsninger.

Det Fælleskommunale Databehandlersekretariat stiller skarpt på databehandleraftaler og tilsyn med disse gennem en række cases – gode som dårlige – med løsninger til børne- og ungeområdet. Få fornyet indsigt og hør mere om, hvordan alle parter kan drage nytte af hinanden – og på den måde kan skabe et glimrende salgsargument.

Case 6: TBA

Case 7: Skærmfri Velfærdsteknologi til Børn og Unge (v. Inmutouch)

Hvordan kan vi bruge digital velfærdsteknologi uden at tilføje mere skærmtid i børns og unges liv? I dette oplæg præsenteres en alternativ tilgang, hvor en social robot tilbyder sansestimulering og tryghed gennem musik, vibration og taktile elementer. En interaktiv sanseoplevelse for hele kroppen – ikke kun øjne og ører.

Oplægget afsluttes med mulighed for at prøve en såkaldt MMS Focus-session på egen krop. 12 personer ad gangen kan deltage, og sessionerne løber af stablen, mens der er kaffe, kage og dialog i udstillingen.

Deltag i arrangementet

PRAKTISK INFORMATION

Tid: Den 21. august 2025 klokken 09:30 - 16:00

Sted: Incuba Next, Åbogade 15, 8200 Aarhus N, 18 sal

Arrangør: CareNet – Dansk netværk for sundheds- og velfærdsteknologi i samarbejde med medlem Mobilize Me.

Priser:

CareNet-medlemmer: Gratis

Danish.Care-medlemmer: 895 kroner eksklusiv moms

Ikke-medlemmer: 1095 kroner eksklusiv moms

Prisen er inklusiv fuld forplejning i løbet af dagen

Tilmelding:

Frist: Den 15. august 2025

Ved afbud efter 15. august 2025 eller ved udeblivelse på dagen betaler CareNet-medlemmer et no-show-gebyr på 500 kroner eksklusiv moms.

Danish.Care og Ikke-medlemmer betaler fuld pris for deltagelse ved afbud efter tilmeldingsfristen eller udeblivelse på dagen.

Afbud sendes pr. mail til netværksleder Anders Lyck Fogh-Schultz på; alfs@danish.care

Deltag i arrangementet som udstiller

Vil du udstille din(e) løsning(er) på temadagens standområde?

På temadagen vil deltagerne få mulighed for at gå på opdagelse i et dertil indrettet standområde, hvor du som virksomhed kan udstille din(e) løsning(er) målrettet børne- og ungeområdet.

Er du interesseret i en stand på temadagen, så kontakt CareNets netværksleder, Anders Lyck Fogh-Schultz, på alfs@danish.care eller +45 2299 3244 for at høre mere.

OBS. tilmeldingslinket for udstillere er inaktivt. Stand kan udelukkende bookes gennem kontaktinformationen på linjen ovenfor

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?  

Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.  

Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.

Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.