Mød Casper Craggs og MindMind på CareNets temadag om digital velfærdsteknologi til børn og unge (d. 21. august i Aarhus)
Læs mere og tilmeld dig herMød MindMind – teknologi til det menneskelige sind
MindMind er blandt deltagerne i CareTech Challenge med virksomhedens unikke løsninger, som skal skabe frihed og livskvalitet ved at slippe angst, stress, søvnbesvær og uro samt skærpe fokus og koncentration.
Af: Malthe Bendix Søgaard
”Ro og mental trivsel er fundamentet for et godt liv – og det gælder både børn og voksne.”
Sådan lyder det indledningsvist fra CEO i MindMind, Casper Craggs.
MindMind, som er blandt deltagerne i denne udgave af CareTech Challenge, står bag to teknologiske løsninger kaldet BiBi og Halo, som er skabt med ønsket om at gøre ro, nærvær og stressreduktion tilgængeligt – særligt i skoler og institutioner, hvor behovet er stort, men ressourcerne ofte er begrænsede, men også bredere på socialområdet og på bostøttetilbud.
Idéen bag
I en tid med stigende mistrivsel, stress og uro er der, ifølge Caper Craggs, behov for enkle, tilgængelige redskaber, som kan hjælpe mennesker med at mærke sig selv og finde ro.
Det har han mærket behovet for på egen krop og blandt mennesker tæt på ham, og det blev startskuddet på MindMind.
- Idéen til MindMind og vores løsninger opstod, da jeg selv – både personligt og i min familie – oplevede, hvor svært det kan være for både børn og voksne at finde ro og mærke kroppen i en travl og overstimuleret hverdag, fortæller han og fortsætter:
- Med en baggrund i både robotudvikling og sundhedsområdet har jeg kombineret teknologi og menneskelig indsigt i konkrete, fysiske løsninger, der guider brugeren gennem enkle åndedrætsøvelser – uden behov for oplæring, skærme eller apps. På den måde forsøger vi at forenkle og gøre det nemt og trygt at arbejde med mental sundhed og åndedræt i hverdagen – uden krav om ekstra tid, specialviden eller teknologisk kunnen.
BiBi og Halo – bygget på evidensbaserede åndedrætsøvelser
De to produkter, BiBi og Halo, arbejder med brugerne på hver deres måde. Begge produkter indeholder fire evidensbaserede åndedrætsøvelser, der har dokumenteret effekt i forhold til at dæmpe stress og arousal, øge fokus og støtte emotionel regulering.
Halo er et visuelt redskab, der guider brugeren gennem rolig vejrtrækning ved hjælp af lys i en cirkel – helt uden ord. Det kan anvendes af både børn og voksne til at skabe ro, fokus og kropskontakt på få minutter. Det kan hænges på væggen, sættes på en tavle eller stå på et bord eller gulv – det sidste er især populært blandt mindre børn eller til for eksempel yoga og mindfulness.
BiBi er en håndholdt version, der også guider med lys i en cirkel – og som desuden indeholder blide vibrationer, der gør øvelsen sanselig og hjælper med at holde fokus.
- Vi ser allerede i dag, hvordan redskaberne skaber ro i grupper og hjælper brugere med at regulere deres egne følelser. De anvendes blandt andet i folkeskolen, specialtilbud, botilbud, hos psykologer og terapeuter – og også privat af personer, der for eksempel kæmper med stress, søvnproblemer, angst eller andre mentale udfordringer, lyder det fra Casper Craggs.
I dag anvendes MindMinds løsninger bredt. På skoleområdet er selskabet allerede ude på over 175 skoler, hvor mere end 4.500 elever dagligt bruger MindMinds produkter, mens BiBi og Halo også er at finde på 15 bosteder inden for socialpsykiatrien i Region Midtjylland samt i Horsens, Vejle og
Bornholms Kommune i forbindelse med bostøtte og beskæftigelsesindsatser med videre.
Store forhåbninger for CareTech Challenge-deltagelsen
Hos MindMind glæder man sig over deltagelsen i CareTech Challenge og har samtidig store forventninger til, hvad forløbet kan bringe med sig.
- Jeg håber, at vi gennem deltagelsen i CareTech Challenge kan møde samarbejdspartnere, fagpersoner og andre ildsjæle, der brænder for at skabe bedre løsninger til velfærdsområdet. Og så håber jeg selvfølgelig også på øget synlighed – så endnu flere får øjnene op for, hvor enkelt og effektivt det kan være at styrke trivsel og nærvær med de rette redskaber, fortæller Casper Craggs.
Og lige netop synligheden kan blive styrket for MindMind inden længe. Dog ikke via CareTech Challenge, men i stedet via CareNet. MindMind vil nemlig være at finde, når CareNet afholder temadag den 21. august i Aarhus.
På temadagen er fokus på digital velfærdsteknologi til børn og unge, hvilket taler direkte ind i MindMind’s arbejde. Casper Craggs vil på temadagen – sammen med en endnu unavngiven medoplægsholder fra praksis – holde oplæg, der stiller skarpt på arbejdet med mental mistrivsel blandt børn og unge ved hjælp af BiBi og Halo samt dertilhørende erfaringer med produkterne i praksis.
Du vil desuden også få mulighed for at prøve produkterne på egen krop, og mærke hvordan roen sænker sig, når MindMind er at finde på temadagens udstilling. Læs mere og tilmeld dig her
Hvad er CareTech Challenge?
Danish.Care – Branchen for hjælpemidler og velfærdsteknologi står – i samarbejde med en række partnere – bag CareTech Challenge, som er et iværksætter- og innovationsprogrammet for startupvirksomheder.
Få et kig ind i krystalkuglen, når CareNet løbende præsenterer de startup-virksomheder, som er en del af CareTech Challenge.
Deltag i arrangementet
CareNet-Temadag: Digital velfærdsteknologi til børn og unge
Tid: Den 21. august 2025 klokken 09:30 - 16:00
Sted: Incuba Next, Åbogade 15, 8200 Aarhus N, 18 sal
Arrangør: CareNet – Dansk netværk for sundheds- og velfærdsteknologi i samarbejde med medlem Mobilize Me.
Priser:
CareNet-medlemmer: Gratis
Danish.Care-medlemmer: 895 kroner eksklusiv moms
Ikke-medlemmer: 1095 kroner eksklusiv moms
Prisen er inklusiv fuld forplejning i løbet af dagen
Tilmelding:
Frist: Den 15. august 2025
Ved afbud efter 15. august 2025 eller ved udeblivelse på dagen betaler CareNet-medlemmer et no-show-gebyr på 500 kroner eksklusiv moms.
Danish.Care og Ikke-medlemmer betaler fuld pris for deltagelse ved afbud efter tilmeldingsfristen eller udeblivelse på dagen.
Afbud sendes pr. mail til netværksleder Anders Lyck Fogh-Schultz på; alfs@danish.care
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?
Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.
Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.
Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.