Klumme: Hvad gør vi med de 24.000 manglende årsværk i omsorgen og plejen i 2035?

Folketingsvalget er ovre – langt om længe fristes man til at sige…

Det er altid en fornøjelse at bidrage med sin stemme til vores demokrati. Det skal vi værne om. Men nu er vi på den anden side, og når der efter nogle formentligt lange forhandlinger lander en ny regering, så skal det vigtige arbejde sættes ind.

Som netværksleder i det danske netværk for sundheds- og velfærdsteknologi, CareNet, må jeg indrømme, at de seneste mange ugers valgkamp har skabt lidt rynker i panden – og lidt bekymring. Det er nemlig bekymrende lidt, der er blevet talt om og fokuseret på omsorgs- og plejeområdet. Faktisk husker jeg ikke, at ordet ’velfærdsteknologi’ er blevet nævnt én eneste gang i løbet af valgkampen.

Jeg er med på, at meget kan gå op i hat og briller i en valgkamp. Nogle emner bliver centrale – også emner man måske ikke lige havde regnet med. Denne valgkamp er blandt andet blevet kaldt et ’grisevalg’. Og ja, vi skal have rent drikkevand, ja, vi skal passe på vores dyr, ja, vi skal stå stærkt mod eksterne trusler, passe på vores skolebørn og meget, meget mere. Men vi må altså ikke glemme nærheden og omsorgen over for – og ikke mindst plejen af – vores plejekrævende borgere. Det gælder både dem, der har behovet i dag, men også dem der har behovet i morgen, om 5 år, 10 år og om 30 år. Det samme gælder i øvrigt de fagprofessionelle, der arbejder i omsorgs- og plejesektoren.

Der har været snakket umådeligt lidt om omsorgs- og plejeområdet og de udfordringer, vi står overfor på området. I en rapport fra Statistikudvalget på det offentlige område, som hører under Finansministeriet, fremgår det, at vi nationalt mangle 23.800 social- og sundhedsmedarbejdere i 2035 – særligt i ældreplejen. Hvad er planen for det – hvordan løser vi det, inden det er for sent? Det er, for mig at se, bekymrende, hvor lidt fokus det har fået i valgkampen. Ja, det er jo først i 2035, at vi mangler næsten 24.000 årsværk i omsorgs- og plejesektoren, men det er jo ikke noget, der sker fra én dag til en anden. Udfordringerne mærkes allerede tydeligt i dag ude i praksis. Det viser vores årlige undersøgelse, Velfærdsteknologi i de danske kommuner, tydeligt. Det er en reel bekymring, som vi i fællesskab må og skal tage hånd om, inden det er for sent.

Nu er valgkampen ovre – så er det tid til at handle.

Hvad skal der så ske?

Det første skridt er uden tvivl den længe ventede nationale strategi for udbredelse og skalering af velfærdsteknologi. Den skulle være landet før julen 2025, men har endnu ikke set dagens lys, og folketingsvalget har nu sendt strategien ud i uvisheden. Hvad skal der ske med den?

Mit håb er, at der lægger en stort set færdiglavet strategi for velfærdsteknologi på bordet hos den kommende ældreminister, som blot skal sætte den sidste underskrift på papiret, før den kan sendes ud. Det er et håb, så hvordan landet i virkeligheden ligger er ikke til at vide sig sikker på. Sikkert er det dog, at strategien er en nødvendighed for, at vi i fremtiden kan udbrede og skalere velfærdsteknologiske løsninger, i højere grad end tilfældet er det i dag. Der er brug for en ambitiøs national strategi for velfærdsteknologi. Den skal på plads så hurtigt som muligt. Det er det første led i at kunne bevare et højt velfærdsniveau - og det skylder vi os selv, hinanden og de næste generationer.

Det næste er de klarere juridiske rammer og hjemlen til at udvikle og anvende AI og lignende digitale løsninger i ældreplejen. Tolkningen af de juridiske aspekter i forbindelse med brug af velfærdsteknologiske løsninger i praksis er i dag alt for forskellig fra kommune til kommune. Det skal der rettes op på, og det er der også et lovspor for – ligesom de juridiske udfordringer også er en del af anbefalingerne i forbindelse med den nationale strategi for velfærdsteknologi. Der skal brydes barrierer ned. Vi skal fjerne – eller måske nærmere omforme – de stopklodser, der i dag står i vejen for udbredelsen af velfærdsteknologi i praksis, så vi kan bruge dem konstruktivt i arbejdet.

Jeg vil til en start lade tvivlen komme vores politikere til gode. En ny regering skal på plads, og det kan blive langstrakt. Men min klare forventning er, at der tages fat på velfærdsteknologiområdet som noget af det første, når kortene er fordelt, og ministrene har fundet frem til deres ministerkontorer.  

Som netværk for sundheds- og velfærdsteknologi, der både rummer udbydere og aftagere af velfærdsteknologiområdet må det være vores fælles mission at presse på for at få det her på plads.  

Det skylder vi vores plejekrævende borgere og vores fagprofessionelle medarbejdere. Ja, det skylder vi som samfund os selv og hinanden.