Dyster fremskrivning: SOSU-manglen bliver værre end hidtil antaget

Manglen på social- og sundhedsmedarbejdere er ikke til at tage fejl af. Og nu ser det ud til, at problemet er større end først antaget. Det beretter Seniormonitor.

I en fremskrivning fra Finansministeriet fra september 2023 fremgik det, at manglen på social- og sundhedsmedarbejdere ville lyde på 14.500 i 2035. Men i en ny rapport fra Statistikudvalget på det offentlige område, som hører under Finansministeriet, fremgår det nu, at tallet vil være markant højere – nærmere bestemt vil vi nationalt mangle 23.800 social- og sundhedsmedarbejdere – særligt i ældreplejen.

Det er en ganske stor stigning hele 9.300 SOSU-medarbejdere, som altså på bare to år er blevet tilføjet i fremskrivningen.

En markant – men ikke uventet – stigning

Den nye fremskrivning er markant, men den er for så vidt ikke uventet.  

Allerede i juli måned kunne FOA offentliggøre en fremskrivning, hvori fagforbundet berette om, at vi på landsplan i 2034 vil mangle næsten 25.000 fuldtidspersoner på SOSU-området i både kommuner og regioner. Samtidig vil der om bare fem år – i 2030 – mangle omkring 13.500 fuldtidspersoner i SOSU-fagene.

Det påpeger Tanja Nielsen, der er formand for social- og sundhedssektoren i FOA, også i et interview med Politiken i forbindelse med Statens nye fremskrivning.

- Det er jo den analyse, vi har haft hele tiden – at det var i det leje, vi lå. Den største konsekvens ved, at vi ikke har fået sat nok tiltag i gang til at sikre nok medarbejdere, det bliver, at det er vores svageste borgere, der kommer til at bøde for det. Det er forfærdeligt, fortæller hun til Politiken.

Velfærdsteknologi er en del af løsningen

Som dansk netværk for sundheds- og velfærdsteknologi er manglende arbejdskraft på pleje- og omsorgsområdet et centralt fokuspunkt.  

Teknologiske løsninger kan nemlig være med til at frigive arbejdskraft, som i stedet kan bruges på den nære pleje og omsorg tæt på borgeren. Det faktum påpeges ligeledes af ældreminister Mette Kierkgaard (M) i en videohilsen, som blev optaget inden den nye fremskrivning blev offentligjort, på konferencen, Velfærdsteknologi anno 2025 den 13. november i Odense.  

- Vi ved, at velfærdsteknologi har nogle arbejdskraftbesparende effekter, og det er utroligt vigtigt i de år, vi står overfor, hvor vi kommer til at mangle op mod 15.000 social- og sundhedsmedarbejdere i ældreplejen alene. Det er ikke fordi, at arbejdskraften ikke skal være i ældreplejen, men den skal bruges der, hvor omsorg og relationer ikke kan erstattes. Det er en af de rigtigt vigtige årsager til, at vi skal bruge velfærdsteknologi, lød det i den forbindelse fra Mette Kierkgaard.

I CareNet og Danish.Care’s seneste undersøgelse af Velfærdsteknologi i de danske kommuner, som ligeledes blev offentliggjort den 13. november 2025, fremgår det, at 96,3 % af de danske kommuner mener, at de i deres kommune i nogen grad eller i høj grad gør sig overvejelser om, at man kommer til at mangle arbejdskraft i de kommende år – mens 70,4 % oplever, at deres kommune i høj grad eller i nogen grad har problemer med at rekruttere personale til omsorgsfagene.

Alle pile peger altså i én retning. Der skal gøres noget, hvis vi skal kunne formå at fastholde det nuværende velfærdsniveau i fremtiden.

Fra regeringens side har der været stigende fokus på velfærdsteknologiområdet – særligt med den kommende nationale strategi for velfærdsteknologi, som ventes at lande inden jul. Andre greb er dog også sat i spil. For eksempel skal Danmark efter planen inden længe rekruttere pleje- og omsorgspersonale fra Indien og Filippinerne.  

Aftalen betyder til en start, at de danske kommuner fra anden halvdel af 2027 vil kunne modtage op til 100 filippinske kandidater om året – et tal der dog kan stige alt efter efterspørgslen.