Definitionen er på plads – nu skal teknologiforståelsen omsættes til handling

Der er bred enighed om, at velfærdsteknologi bliver en afgørende del af løsningen på de udfordringer, som social- og sundhedsområdet står overfor.  

Samtidig bliver teknologierne stadig mere avancerede og integrerede i hverdagen – fra kunstig intelligens og sensorer til robotteknologi og digitale beslutningsstøtteværktøjer. Det stiller nye krav til medarbejdernes kompetencer.

For omkring ét år siden lancerede Videnscenter for Velfærdsteknologi en ny definition af teknologiforståelse i en social- og sundhedsfaglig kontekst. Definitionen blev udviklet i samarbejde med en bred kreds af aktører og skal skabe et fælles fagligt udgangspunkt for, hvad teknologiforståelse indebærer i praksis.

Men arbejdet stopper ikke med en fælles definition. Tværtimod markerer den begyndelsen på næste fase.  

Netop dette var i fokus, da Videnscenter for Velfærdsteknologi afholdt temadag om teknologiforståelse tilbage i juni måned, hvor deltagerne kom fra både kommuner, regioner, interesseorganisationer, professionshøjskoler, SOSU-skoler og de nationale videnscentre.

Fra fælles sprog til fælles indsats

Thomas Eggersen, velfærdsteknologisk konsulent ved Videnscenter for Velfærdsteknologi, argumenterer i den forbindelse for, at tiden nu er kommet til at omsætte den fælles forståelse til en samlet national indsats.

Han peger på, at udfordringsbilledet er velkendt: Danmark mangler social- og sundhedspersonale, antallet af ældre stiger og nye teknologiske løsninger bliver en stadig større del af hverdagen i praksis.  

Netop derfor er der også bred enighed om, at medarbejdernes teknologiforståelse bliver afgørende for, om teknologien i sidste ende kommer til at skabe den ønskede værdi ude i virkeligheden.

- Vi er enige om, at velfærdsteknologi skal være en del af løsningen på disse udfordringer. Vi er enige om, at teknologi kan styrke borgernes selvstændighed, øge kvaliteten i plejen og frigøre tid til omsorg. Og vi er enige om, at medarbejderne er centrale og skal have de nødvendige kompetencer til at anvende teknologien meningsfuldt, fortæller han.

Teknologien udvikler sig – kompetencerne skal følge med

Mens implementeringen af nye teknologier accelererer i kommuner og regioner, risikerer kompetenceudviklingen at halte bagefter.

Kunstig intelligens, sensorer, robotter og virtuelle løsninger bliver allerede en del af den daglige opgaveløsning. Derfor handler udfordringen ikke længere om, hvorvidt teknologien kommer, men om hvorvidt medarbejderne er rustet til at bruge den fagligt og ansvarligt.

- Udviklingen stopper ikke. Spørgsmålet er derfor ikke, om teknologien kommer. Spørgsmålet er, om vi når at udvikle medarbejdernes teknologiforståelse hurtigt nok. Samtidig er det en påmindelse om, at teknologi i sig selv ikke skaber bedre velfærd. Værdien opstår først, når medarbejdere kan forstå teknologiens muligheder og begrænsninger, anvende den fagligt forsvarligt, analysere dens konsekvenser og bidrage til at videreudvikle løsningerne i praksis, fortæller Thomas Eggersen.

Teknologiforståelse er et fælles ansvar – fra projekt til kernefaglighed

Ifølge Thomas Eggersen kræver næste skridt et langt tættere samarbejde på tværs af hele sektoren.  

Kommuner, regioner, SOSU-skoler, professionshøjskoler, arbejdsmarkedets parter, leverandører og nationale videnscentre skal sammen udvikle den faglighed, som fremtidens social- og sundhedsvæsen får brug for.

De seneste år har fokus været på at skabe et fælles begreb og en fælles retning. Nu er ambitionen at bygge den infrastruktur, der gør teknologiforståelse til en integreret del af den social- og sundhedsfaglige praksis.  

Teknologiforståelse skal med andre ord være en naturlig del af både grunduddannelserne og den løbende kompetenceudvikling gennem hele arbejdslivet.

- Nu skal vi bygge den infrastruktur, der kan udvikle fagligheden i praksis. Vi har brug for fælles kompetencemål. Vi har brug for fælles læringsforløb. Vi har brug for nationale samarbejder om kompetenceudvikling, lyder det fra Thomas Eggersen, som fortsætter:

- Samtidig har vi brug for en fælles erkendelse af, at teknologiforståelse ikke er et projekt ved siden af kerneopgaven. Det er en forudsætning for, at fremtidens kerneopgave kan løses. Spørgsmålet er derfor ikke, om vi skal handle. Spørgsmålet er: tør vi vente længere?

Videnscenter for Velfærdsteknologi er partner og medlem af CareNet