Velfærdsteknologi i fokus inden kommunalvalget: Potentiale i teknologierne skal afsøges

Øjendryp, falddetektering og bleskift…

Teknologiske løsninger kan bidrage på mange områder på velfærdsområdet, og nu er de velfærdsteknologiske løsninger blevet bragt op i en større debat frem mod kommunalvalget den 18. november 2025.

Særligt sensorteknologi til bleer er i fokus i en artikel bragt på DR.dk en måneds tid før, valget finder sted.

Sensorer i bleerne for at spare penge…

’I flere kommuner går ældre med sensorer i bleerne for at spare penge’, lyder overskriften.  

Det er givetvis rigtigt nok, at man kan spare penge ved at benytte sensorteknologi til bleer. Men det handler om meget mere end det, slår netværksleder i CareNet, Anders Lyck Fogh-Schultz, fast.

- Hvis man tager velfærdsteknologiske løsninger i et bredere perspektiv, så er det givetvis rigtigt nok, at man i nogle tilfælde kan spare penge i det lange løb ved anvendelse. Færre bletjek kræver færre timer, minutter og sekunder for medarbejderen. Det er uomtvisteligt. Men det er i virkeligheden ikke kun det, som det handler om, fortæller han og fortsætter:

- Der, hvor velfærdsteknologien blandt andet kan skabe værdi, er, når teknologien kan frigive tid og ressourcer til andre vigtige opgaver – nemlig den nære pleje og omsorg. Eller når teknologien styrker livskvalitet og værdighed for den enkelte borger, der ikke skal igennem et unødvendigt bletjek og får frihed til at deltage mere socialt. For slet ikke at nævne når teknologien kan styrke arbejdsmiljøet for medarbejderne, der kan slippe for unødvendige, tunge løft med videre. Velfærdsteknologi som sensorer til bleer har potentialet til netop dette. Det handler ikke bare om penge, men om meget mere end det.

I samme forbindelse slår Anders Lyck Fogh-Schultz fast, at sundheds- og velfærdsteknologiske løsninger er en del af løsningen på de udfordringer, der opleves på pleje- og omsorgsområdet, hvor et stigende antal af plejekrævende borgere skal tages hånd om af et bekymrende lille antal af plejemedarbejdere i de danske kommuner.

- Uden at afsløre for meget, så kan jeg fortælle, at CareNet og Danish.Care’s årlige undersøgelse af brugen af velfærdsteknologi i de danske kommuner, som offentliggøres ved Velfærdsteknologi anno 2025 i Odense den 13. november, viser, at stort set alle landets kommuner mener, at det er vigtigt at opnå succes med velfærdsteknologi, hvis vi skal fastholde det kommunale velfærdsniveau i kommunerne fremover. Men mere om det på Velfærdsteknologi anno 2025.

Hvad er den reelle effekt af sensorer til bleer?

I forbindelse med DR’s artikel med fokus på sensorer i bleer er en række kommuner blevet spurgt ind til deres arbejde med teknologien. Blandt bidragsyderne er Aabenraa Kommune, som har delt konkrete erfaringer på området. Her har man på Plejehjemmet Lergården gjort brug af sensorer i bleer siden 2019.

CareNet har tidligere afdækket netop Aabenraa Kommunes brug af sensorer til bleer, og her var resultaterne ganske markante til den positive side – både ud fra borgernes og medarbejdernes perspektiv.  

I Aabenraa Kommune oplevede man et fald i antallet af urinvejsinfektioner blandt beboerne samt et fald i antallet af cases med hudirritation i bleområdet for beboerne. Samtidig har sensorerne være med til at nedsætte antallet af sygehusindlæggelser på grund af for eksempel blærebetændelse. Bleen har simpelthen forbedret hygiejnen. Derudover har det også styrket værdigheden for borgerne, der ikke skal have tjekket deres bleer uden grund.  

I forhold til plejepersonalet har det sparret både tid og ressourcer at benytte sensorteknologi til bleer – tid og ressourcer, som kan for eksempel kan bruges på den nære pleje og omsorg. Sensorerne har også understøttet tilrettelæggelsen af beboernes hverdag som for eksempel toilettider og lignende – ligesom det i forbindelse med arbejdet med immobile borgere har mindsket behovet for brug af en lift til bletjek og dermed også skabt værdi for medarbejderne, som undgår eventuelle tunge løft.

Læs mere om konkrete erfaringer med brug af sensorteknologi til bleer i Aabenraa Kommune her

Sker ikke over natten

Selvom indførelsen af velfærdsteknologi i de danske i ovenstående kan lyde som en ’no-brainer’, så er det ikke nødvendigvis så simpelt i praksis.

Det kræver, som Stinne Aaløkke Ballegaard, der er chefanalytiker ved Vive, det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, siger til DR.dk, at ”Du skal have en ledelse, der kan se, hvad vi skal med det her. Du skal have nogle medarbejdere, der kan se, hvordan det fagligt giver mening. Og så skal der være en teknologi, der fungerer.”

Der skal altså mange kræfter med ombord, for at det kan lade sig gøre i praksis, hvis implementeringen skal ende ud i et succesfuldt resultat. Det påpeget Anders Lyck Fogh-Schultz også.

- Implementering i praksis er en af de største barrierer for udbredelsen af velfærdsteknologi – hvis ikke den største. Alle lag i organisationen skal være med ombord, der skal afsættes tid og ressourcer til processen og så er der hele borgerperspektivet, som også skal være en del af arbejdet. Det er dem, der skal være tættest på den enkelte teknologi i dagligdagen, fortæller han og fortsætter:

- Det er omstændigt og kræver en stor indsats, men vi har reelt set ikke et valg. Vi bliver nødt til at bringe nye alternativer til den klassisk pleje- og omsorg i spil, hvis vi vil sikre et højt velfærdsniveau – og her har velfærdsteknologien et stort potentiale. Det potentiale må og skal vi afsøge. Vi skal afprøve teknologierne, gøre os konkrete erfaringer, videndele og tage ved lære af andres erfaringer på området. Man skal, som Stinne Aaløkke Ballegaard rigtigt nok siger, ”have en systematisk overvejelse i, om man får det ud af teknologien, som man havde håbet. Simpelthen finde ud af, om det giver mening.” Kun derpå kan hver kommune tage et oplyst valg, slutter Anders Lyck Fogh-Schultz.