Nyheder

15

.

January

2026

Vågeteknologi blandt særlige fokusområder for Datatilsynet i 2026

Datatilsynet har fastlagt de områder, der i 2026 vil have særlig prioritet i tilsynsarbejdet, og her vil man blandt andet rette opmærksomheden mod ’kunstig intelligens til overvågning og kontrol af borgere i pleje’.

Af: Malthe Bendix Søgaard

Foto af:
Datatilsynet
Afspil ikon

Fokusområderne for 2026 afspejler både den teknologiske udvikling og områder, hvor Datatilsynet vurderer, at der er særlige risici for borgernes rettigheder.

Sådan lyder det indledningsvist i en udmelding på Datatilsynets hjemmeside.

Datatilsynet er en central uafhængig myndighed, der fører tilsyn med, at reglerne om databeskyttelse bliver overholdt. Tilsynsarbejdet spænder bredt og omfatter blandt andet vejledning og rådgivning, behandling af klager, internationalt samarbejde samt målrettede tilsyn med myndigheder og virksomheder.

Et 2026 med særligt fokus på vågeteknologi i plejen

Hvert år udvælger Datatilsynet en række områder, som man vil have særligt fokus på i de kommende 12 måneder. Områderne afspejler – som tidligere nævnt – både den teknologiske udvikling og områder, hvor Datatilsynet vurderer, at der er særlige risici for borgernes rettigheder.

Datatilsynets hjemmeside fremgår det, at man i år – gennem flere målrettede tilsyn – vil sætte særligt fokus på regelefterlevelsen, når ’dataansvarlige og databehandlere anvender nye teknologier til overvågning og kontrol’. Det skyldes blandt andet det hurtige udvikling på AI-området – og de dertilhørende risici i forhold til databeskyttelse.

”Udviklingen og udbredelsen af kunstig intelligens er fortsat i stor vækst, og både den offentlige og private sektor tager den nye teknologi til sig. Teknologien rummer et stort potentiale og mange muligheder inden for en lang række områder. Samtidig kan teknologien – afhængig af dens design og brug – skabe risici i forhold til databeskyttelse, herunder f.eks. negativt påvirke de registreredes rettigheder.”

”For at sikre borgernes personoplysninger og rettigheder har Datatilsynet igennem flere år haft fokus på AI. Det gælder særligt, når behandlingen af personoplysninger i forbindelse med denne teknologi omhandler sårbare persongrupper med reducerede muligheder for at fravælge behandlingen. I 2026 sætter Datatilsynet fokus på sundhedssektorens brug af beslutningsstøttende AI under behandlingen af patienter og på anvendelsen af AI til overvågning og kontrol af borgere i pleje.”

Fire centrale fokusområder i 2026

Foruden ovenstående fokusområde har Datatilsynet udvalgt tre yderlige områder, som ligeledes vil være centrale i den uafhængige myndigheds arbejde i 2026. Her vil man, inden for nye teknologier, være særligt opmærksomme på:

  • Kunstig intelligens (AI) til overvågning og kontrol af borgere i pleje
  • Måle- og overvågningsenheder til patientbehandling i hjemmet
  • Danske hjemmesiders sporing af borgere
  • Overvågning af ansatte

Derudover er der også udvalgt fem temaer inden for persondatasikkerhed, de registreredes rettigheder og andre særlige tilsynsforpligtelser, som der også vil være særlig opmærksomhed rettet imod:

  • Sikker anvendelse af auto-complete
  • Tilsyn med store databehandlere
  • Registreredes ret til gennemsigtighed og oplysninger
  • Behandling af personoplysninger i fælleseuropæiske informationssystemer
  • Tilsyn med behandlingen af PNR-oplysninger

Datatilsynet gør samtidig opmærksom på, at der ud over de planlagte fokusområder løbende vil blive taget sager op af egen drift på baggrund af klager og andet relevant input.

Deltag i arrangementet
Tilmeld dig
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?  

Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.  

Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.

Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.