Nyt forskningsprojekt: Hvad kræver det at udbrede teknologi i demensplejen?

”Teknologi i demensplejen kræver klare rammer”

Sådan lyder overskriften i et nyt forskningsprojekt, som har undersøgt etiske aspekter i anvendelsen af teknologiske løsninger i demensplejen.

Forskningsprojektet, som går under navnet; LIVSTEGN og er udformet i et samarbejde mellem forskere fra VIVE, forskere fra Aarhus Universitet og medarbejdere fra plejehjem i Aarhus Kommune, har haft særligt fokus på de muligheder og udfordringer, der knytter sig til anvendelse af sporing via GPS, sensorteknologier og nødkald, som skal støtte medarbejderne på plejehjem i deres omsorg for beboerne.

Klare rammer og systematik

Disse typer af teknologiske løsninger bliver i stigende grad anvendt i plejen af mennesker med demenssygdom i Danmark.

Men selvom teknologierne har potentiale til både at spare tid, øge sikkerheden og højne plejeniveauet samt livskvaliteten for den enkelte beboer på plejehjem, så er der visse forhold, man skal være særligt opmærksomme på.

Det påpeger Stinne Aaløkke Ballegaard, som er chefanalytiker i VIVE og har arbejdet med projektet i de seneste fem år.

- Med teknologierne er der flere forhold i plejen, medarbejderne skal være opmærksomme på i en travl hverdag. Derfor er det afgørende, at plejehjemmene har klare, etiske rammer for hensigten med teknologierne og systematisk justerer dem i takt med, at den enkelte borgers behov ændrer sig, fortæller hun i en nyhed fra VIVE forbindelse med udgivelsen af forskningsprojektet.

Projektet viser blandt andet, at hvis teknologierne skal virke efter hensigten, så kræver det tæt samarbejde og forankring på tværs af medarbejdere, ledelse og kommune.

- Medarbejderne skal vide, hvordan teknologierne skal anvendes og sikre, at de løser beboernes skiftende behov. Ledelsen skal sætte klare rammer og sikre, at der er faste arbejdsgange, så det er tydeligt, hvem der har ansvaret – også når der er travlt og med afløsere på vagten. Og kommunen skal sikre, at der er hurtig teknisk hjælp og viden om lovgivningen, siger Stinne Aaløkke Ballegaard videre.

De vigtigste pointer

I forbindelse med forskningsprojektet er der samlet fem konkrete råd til etisk brug af teknologi.

• Skarpt fokus på ledelse og sparring

• Øget kompetenceudvikling  

• Udpegelse af nøglepersoner til forankring

• Klare aftaler, arbejdsgange og ansvarsfordeling

• Systematisk opfølgning på borgerens behov og de teknologiske løsninger

Ledelsen spiller altså en afgørende rolle i at sætte rammer og sikre faste arbejdsgange – ligesom medarbejdernes digitale og faglige kompetencer er centrale for en sikker brug af teknologi.  

Desuden påpeges det, at borgerens behov er vigtigt at have for øje, da dette kan ændre sig løbende, og teknologien derfor skal justeres systematisk derefter. Det kræver ansvar og ikke mindst grundig opfølgning.

Læs mere om forskningsprojektets resultater her

På baggrund af forskningsprojektet og det faktum, at mange kommuner i disse år står over for en større opgave med at indføre avanceret sensor- og vågeteknologi i praksis, er der blevet udarbejdet et implementeringskoncept for etisk anvendelse af teknologi i demensplejen til støtte af ledere og velfærdsteknologikonsulenter i kommunernes videre arbejde.

Læs mere og download guiden her