Nye VTA-koordinatorer skal afprøve og udbrede velfærdsteknologi i Københavns Kommunes hjemmepleje

Champagnepropperne sprang, flaget var hejst og otte SOSU-hjælpere kunne tidligere på sommeren omfavne venner, familie og kollegaer i Københavns Kommune.

For kun anden gang i Sundheds- og omsorgsforvaltningen i Københavns Kommunes historie kunne det fejres, at man havde færdiguddannet et hold af social- og sundhedshjælpere til velfærdsteknologiske koordinatorer, hvilket er det højeste niveau på den velfærdsteknologiske uddannelse i kommunen.

Og denne gang i en ny form.  

En tretrinsraket - Innovativ praksis

De otte nye VTA-koordinatorer i Københavns Kommune har bestået modulet, Innovativ praksis, på Akademi-uddannelsen i sundhedspraksis.

Det er sidste af tre moduler med fokus på arbejdet med velfærdsteknologi, som tilbydes i Københavns Kommune, og uddannelsen, som tilbydes i samarbejde med Københavns Professionshøjskole, er særlig kompetencegivende inden for velfærdsteknologiområdet for SOSU-hjælpere i hjemmeplejen.

Med titlen som VTA-koordinator skal man – på et organisatorisk plan – være med til at afprøve og udbrede nye teknologier, der styrker borgernes hverdag og hjælper kollegaer i arbejdet med velfærdsteknologi, samt koordinere hjælpemiddelindsatser på tværs af teams.

- Koordinator-rollen betyder, at man bliver en praksisnær sparringspartner op mod en ledelse i forhold til, hvordan man kan bruge hjælpemidlerne mere strategisk. I Københavns Kommune tester vi også nye teknologier, og her kan det være rigtig godt at have nogen ude lokalt, som kan se det i praksis, fortæller Anders Bojesen, som er specialkonsulent hos Afdeling for Kompetenceudvikling i Københavns Kommune til Seniormonitor.

I virkeligheden centrerer VTA-kurserne sig om straksudlevering af hjælpemidler. Det handler således om typer af hjælpemidler, man ikke skal visiteres til. Det kan være for eksempel være de mere simple hjælpemidler som særlige faste greb til køkkenredskaber, hjælpemidler der gør det lettere at løsne et låg på madvarer eller lignende.

Fælles for det hele er, at teknologierne har til formål at gøre hverdagen lettere og mere selvkørende for hjemmeplejemodtagerne i kommunen.

Løbende kompetenceudvikling

Indtil videre har omkring 600-700 SOSU-hjælpere i Københavns Kommune være igennem det første af tre moduler og kan derfor kalde sig VTA-vejledere.

Det første modul er den grundlæggende introduktion til velfærdsteknologiske hjælpemidler.

De otte nye VTA-koordinatorer tilslutter sig otte yderligere af slagsen, som blev uddannet koordinatorer for fire år siden. På daværende tidspunkt var kurset dog anderledes bygget op – ligesom Københavns Professionshøjskole ikke var involveret i forløbet.  

Tanken er, at de tre moduler skal sikre løbende kompetenceudvikling i medarbejderstaben, hvor både lysten og nysgerrigheden på arbejdet med velfærdsteknologi skal være den drivende faktor for, at den enkelte medarbejder skal følge progressionen i uddannelsestrinene, som kan beskrives som en form for karrierevej inden for SOSU-faget.

- Vores forhåbning er, at det kan bidrage til at fastholde dygtige medarbejdere, at de kan avancere inden for det velfærdsteknologiske område. Med koordinator-rollen følger en særlig funktion og derfor også et lille løntillæg, så vi har også en profiltankegang i tankerne, fortæller Anders Bojesen til Seniormonitor.

Planen er, at den nye koordinatorrolle skal tænkes ind i de nye teamstrukturer, der kommer til at være i Københavns Kommune i kraft af ældreloven.

Københavns Kommune og Københavns Professionshøjskole er medlem af CareNet