Ny undersøgelse: Udbredelse og brug af velfærdsteknologi er vigtigt i de danske kommuner – men vi har ikke tid

Det er i høj grad vigtigt at opnå succes med velfærdsteknologi, hvis vi skal fastholde det kommunale velfærdsniveau i fremtiden.  

Sådan lyder det stort set enstemmigt fra de danske kommuner i en ny undersøgelse fra CareNet og Danish.Care. Faktisk svarer hele 97,6 procent af kommunerne, at man i høj eller i nogen grad har brug for velfærdsteknologiske løsninger i drift, hvis det nuværende velfærdsniveau skal opretholdes.  

Det skyldes ikke mindst, at størstedelen af kommunerne oplever udfordringer i rekrutteringen af nye medarbejdere og dermed kæmper med manglende arbejdskraft. Det gælder, selvom 90 procent af kommunerne allerede er lykkes med at frigøre arbejdskraft gennem brug af velfærdsteknologi.  

- Det er bredt kendt, at vi i stigende grad mangler omsorgs- og plejepersonale i de danske kommuner. Vores seneste undersøgelse viser med al tydelighed, at der er et stort behov for velfærdsteknologi i praksis – og det samme har været tilfældet i de seneste mange års undersøgelser. Tiden er altså inde til, at vi som samfund, nu, for alvor tager skeen i den anden hånd og får skabt rammerne for, at bedre implementering og ibrugtagning kan lade sig gøre, hvilket vi samstemmende hører fra både regeringen og det samlede økosystem for velfærdsinnovation, lyder det fra Anders Lyck Fogh-Schultz, som er netværksleder i CareNet og chefkonsulent i Danish.Care.

Særligt implementeringsindsatsen er en udfordring

Mange kommuner beskæftiger sig i dag med velfærdsteknologi i større eller mindre grad. Men selvom det lyder som om, at man bare skal kaste sig ud i det, så er det sværere end som så.  

Over halvdelen af de danske kommuner (50,1 procent) mener således, at selve implementeringen i praksis er den største barriere for udbredelsen og brugen af velfærdsteknologi. Denne går også igen år efter år, og det er der god grund til, påpeger afdelingsleder for Afdeling for Velfærdsinnovation i Københavns Kommune, Monica Andersen. Implementering af velfærdsteknologi kræver nemlig tid.

- I København har vi arbejdet med velfærdsteknologi i mange år, og teknologi er en naturlig del af hverdagen. Men det kræver meget af frontpersonalet at tage ny teknologi i brug. Arbejdsgange skal omlægges, kompetenceudvikling skal prioriteres og borgere samt evt. pårørende skal vejledes i teknologierne. På samme tid skal man også sikre, at kerneopgaven løses. Der er ofte en lang tidsmæssig investeringsfase, før teknologien begynder at aflaste, og det betyder noget for, hvor mange teknologier der kan implementeres på én gang, fortæller Monica Andersen.

Undersøgelsen viser, at hele 98,7 procent af de danske kommuner oplever, at tiden som ressource repræsenterer en barriere for implementering og ibrugtagning af velfærdsteknologi, og det er i virkeligheden et paradoks, mener Anders Lyck Fogh-Schultz.

- Tiden er uden tvivl en væsentlig faktor for, at man ikke tager velfærdsteknologi i brug i praksis. Der skal være tid til at implementere velfærdsteknologi grundigt – er der ikke det, så lykkes det sjældent. Og det er i sandheden et paradoks, da velfærdsteknologien blandt andet er skabt med formålet om at skabe mere tid til den menneskelige, nære pleje og omsorg, slutter han.