Ny undersøgelse: Danskerne ser positivt på velfærdsteknologi – men flere centrale elementer er afgørende

Sikkerhed, gennemsigtighed, valgfrihed og fastholdelse af den menneskelige kontakt i sundhedsvæsenet er afgørende for danskernes opbakning til brugen af sundheds- og velfærdsteknologi i ældreplejen.

Det viser den endelige analyse fra Ingeniørforeningen IDA, som nu har offentliggjort en befolkningsundersøgelse af Fremtidens sundhedsvæsen og ældrepleje: Teknologiens rolle i velfærdens transformation.

Analysen viser, at danskerne overordnet er positivt stemte overfor brugen af sundheds- og velfærdsteknologi i praksis. Tager man for eksempel udgangspunkt i holdningen til deling af data gennem sensorer og monitoreringsteknologier, så svarer 56 procent af de medvirkende, at der ser positivt på denne type teknologi, mens 27 procent er neutrale. Og det er opløftende, fortæller formand for IDA, Laura Klitgaard, i en pressemeddelelse.

- Det er opløftende at se, at danskerne generelt bakker op om teknologiske løsninger i sundheds- og ældreplejen, og at de føler sig trygge ved teknologierne. Sundhedsvæsenet er i forandring, og her kan teknologien spille en afgørende rolle til gavn for borgere, patienter, sundhedspersonalet og for at komme i mål med ambitionerne i sundhedsreformen. Derfor foreslår vi, at der kommer en strategi for anvendelsen velfærds- og sundhedsteknologi, herunder at styrke teknologiforståelsen på tværs af fagligheder, siger hun.

Flere afgørende elementer

Men selvom det altså er størstedelen, der kan se ideen og fordelene ved brugen af teknologierne, så er der stadig særlige opmærksomhedspunkter, man skal have for øje.

Omkring 40 procent af de adspurgte mener således, at der er risiko for, at hackere eller uvedkommende kan få adgang til private oplysninger. Det er altså en reel bekymring for danskerne, når det kommer til brugen af sensorer og monitoreringsteknologier.

Derudover svarer over hver fjerde bruger af en app eller sensor også, at de er bekymrede for, at den menneskelige kontakt svækkes ved brugen af teknologien – ligesom omkring halvdelen af de adspurgte frygter, at de digitale løsninger øger risikoen for fejldiagnoser.

Derfor understreger Laura Klitgaard også vigtigheden af tillid, når der udvikles teknologi i sundhedsvæsenet og ældreplejen.

- Tillid er fuldstændigt afgørende for, at vi netop kan udvikle teknologier til gavn for sundhedsvæsenet og ældreplejen og dermed hele samfundet. Hvis danskerne ikke stoler på de digitale løsninger, som i stigende grad bliver en del af behandlingstilbuddene i Danmark, så er vi slet ikke i mål. Derfor bør digitale løsninger altid udvikles med et brændende fokus på datasikkerhed og respekt for den enkeltes privatliv, siger Laura Klitgaard.

En nævneværdig tendens på tværs af undersøgelsen er, at erfaringen er afgørende for danskernes syn på sundheds- og velfærdsteknologi.

Således viser undersøgelsen, at hele 76 procent af danskerne, der for eksempel bruger en sensor med forbindelse til deres læge, er positive over for teknologier, der deler sundhedsdata med sundhedspersonale. Blandt de adspurgte uden kendskab til teknologierne er kun 28 procent positive. 

Med andre ord vokser tilliden til teknologierne – mens skepsis bliver mindre – når danskerne oplever dem i praksis. Det peger på, at når teknologierne udbredes, afprøves og implementeres bedre – og tættere på borgerne – får de en større opbakning.  

- Vi har for vane at tale om digital ulighed som et spørgsmål om manglende kompetencer. Undersøgelsen viser, at det også kan handle om information og introduktion. Opbakningen vokser markant, når teknologien bruges i praksis, og det understreger, at løsningerne skal udvikles og implementeres i tæt samspil mellem sundhedspersonale, udviklere og borgere, siger Laura Klitgaard i pressemeddelelsen.

Positivt - men fortsat stort uforløst potentiale

Undersøgelsen viser, at teknologistemningen overordnet er positiv, men der er fortsat et stort uforløst potentiale – særligt når det kommer til kendskabsgraden blandt borgerne. Undersøgelsen viser nemlig, som tidligere nævnt, at borgerne er centrale for, om teknologierne mødes med udbredt skepsis eller positivitet.

Det fremhæver flere fag- og interesseorganisationer på sundhedsområdet i pressemeddelelsen.

- Teknologi kan bringe sundhedsvæsenet tættere på patienten. Med den rette løsning kan en borger langt fra hospitalet møde en specialiseret sygeplejerske hjemmefra. Det skaber nærhed og styrker fagligheden, lyder det bandt andet fra forkvinde i Dansk Sygeplejeråd, Dorthe Boe Danbjørg, som suppleres af Jeanette Præstegaard, der er formand for Danske Fysioterapeuter:

- Fokus skal dog fortsat være på meningsfuld behandling og funktion – ikke blot på effektivisering. Teknologien er et supplement – ikke en erstatning, og det skal altid tage udgangspunkt i borgerens behov.

Tina Nør Langager, som er forperson i Ergoterapeutforeningen, understreger samtidig, at en given teknologi ingen værdi giver, hvis ikke den bliver ordentligt implementeret eller introduceret i borgerens hverdag til en start:

- Teknologi virker først, når den virker i menneskers hverdag. Når manglende introduktion eller det forkerte match mellem teknologi og borger bliver en barriere, skaber den teknologiske udvikling ikke værdi. Derfor skal vi investere både i teknologisk udvikling og i prioritering til sundhedsfaglig implementering hos borgeren. Først når det lykkes, kan teknologien skabe reel værdi i vores samfund og i borgernes hverdag.

Analysen fra IDA bygger på svar fra et repræsentativt udsnit af befolkningen på 2.000 personer mellem 18 og 80 år