Ny forskning: Borgere bruger deres arbejdsstol til meget mere end forventet

Hvordan bruger borgere egentlig deres arbejdsstol, når den først er kommet hjem?  

Med en arbejdsstol som støtte kan en række borgere, som for eksempel kan have gå og ståbesvær og længere perioder, få hjælp til at udføre nogle ganske almindelige dagligdagsopgaver, som de ellers skulle have hjælp til.

CareNet-medlemmet Vela har i årtier produceret arbejdsstole til netop dette. Nu har tre forskere fra VIA University College i et nyt studie undersøgt brugen, tilfredsheden og udfordringerne blandt 141 voksne arbejdsstolsbrugere i Danmark for at tegne et reelt billede af effekten af arbejdsstolen i praksis – og med opløftende resultater til følge.

Lever op til formålet – og mere endnu

Resultaterne af undersøgelsen viser nemlig, at stolen ikke blot lever op til sit formål, men ofte udvikler sig til et fleksibelt redskab, der følger brugeren gennem hele dagen og understøtter mange af hverdagens gøremål – også gøremål som slet ikke var indtænkt i bevillingsprocessen. 

De fleste deltagere (87 %) havde fået stolen bevilliget til køkkenarbejde, hvilket afspejler en udbredt praksis i kommunerne, hvor bevillingen ofte tager udgangspunkt i en specifik aktivitet – i dette tilfælde madlavning. Men i praksis stopper brugen slet ikke dér.  

Tre ud af fire deltagere rapporterede således, at de anvender stolen til andre aktiviteter end det oprindelige bevillingsformål. Det drejer sig blandt andet om spisning (51 %), tøjvask (18 %), hobbyer (18 %), papirarbejde samt som mobil støtte rundt i hjemmet (13 %).

Af forskerne betegnes dette som udvidet brug. Og det fremgår, at mange af borgerne selv har opdaget nye aktiviteter, som de kunne udføre med stolen – en klar gevinst i hverdagen.  

En for snæver tilgang

I samme forbindelse bemærkes det dog også, at omgivelserne ikke altid er blevet vurderet i forhold til de ekstra aktiviteter, som borgeren udfører ved hjælp af arbejdsstolen. Og det er uhensigtsmæssigt, lyder det.

- Succesfuld brug af hjælpemidler afhænger ikke kun af selve produktet, men også af, hvor godt det integreres med brugerens funktionsevne, aktivitetens krav og omgivelsernes karakteristika. Hvis et af disse elementer ikke er i overensstemmelse, kan effektiviteten af ​​hjælpemidlet blive betydeligt kompromitteret.  

- Mange respondenter rapporterede, at de opdagede nye aktiviteter, som de kunne bruge aktivitetsstolen til – udover dens oprindeligt tilsigtede formål. Det tyder på, at denne utilsigtede brug kan have bidraget til omfanget af rapporterede barrierer (opleves af 65 % af respondenterne). Dette skyldes sandsynligvis, at ergoterapeuten ikke evaluerede de udvidede miljøers egnethed til brug af aktivitetsstole, hvorfor resultaterne understreger behovet for forbedrede serviceleveringsprocesser og fremhæver vigtigheden af ​​opfølgning, fremgår det af forskningsresultaterne.

Med andre ord er det altså et problem, når stolen i praksis anvendes i hele hjemmet, hvis omgivelserne uden for køkkenet aldrig er blevet vurderet i forbindelse med bevillingen. Det er en reel barriere for, at borgeren får fuldt udbytte af stolens potentiale, og derfor bør samspillet mellem borger, hjælpemiddel og omgivelser vurderes i flere aktiviteter.

Bevillingspraksis skal gås efter i sømmene

Et andet centralt fund i studiet er variationen i, hvor meget instruktion brugerne får ved modtagelsen af arbejdsstolen.  

28 % fik blot stolen leveret uden nogen form for information, mens kun 5 % fik stolen tilpasset egen krop, 34 % fik hjælp til at lære funktionerne og kun 14 % fik begge dele. Desuden modtog kun 16 % af deltagerne egentlig aktivitetstræning i hjemmet med en ergoterapeut.  

På den baggrund vurderer forskerne, at der er en væsentlig udfordring i bevillingspraksis: 

- Studiet afslører signifikante problemer relateret til instruktioner og træning, idet mere end en fjerdedel af deltagerne modtog arbejdsstolen uden nogen instruktion, tilpasning eller træning, lyder det i rapporten, hvor det i samme forbindelse understreges, at manglende instruktion og træning ikke alene giver en langsom start, men også kan føre til uløste behov og uhensigtsmæssig og usikker brug – særligt hos borgere med balance-, udholdenheds- og mobilitetsproblemer. 

Derfor lyder konklusionen også, at aktivitetsbaseret træning i det relevante miljø er kritisk, fordi det er den eneste måde at vurdere den gensidige vekselvirkning mellem bruger, teknologi, aktivitet og omgivelser.  

VELA er medlem af CareNet