Ny erfaringsopsamling: Livshistorieteknologi kan styrke nærvær i demensplejen

Hvordan skaber man en god stund sammen, når samtalen er blevet svær? Og hvordan kan teknologi understøtte arbejdet med beboernes livshistorier?

Det har 15 projekter arbejdet med gennem afprøvning af livshistorieteknologi på plejehjem. Erfaringerne er nu samlet i en ny udgivelse fra Sundhedsstyrelsen.

Alle 15 projekter beskriver overvejende positive erfaringer. Teknologierne har blandt andet givet nye muligheder for kontakt mellem beboere og pårørende samt hjulpet medarbejdere med at få indblik i det liv, beboerne har levet.

Noget at være sammen om

De afprøvede løsninger spænder fra digitale billedrammer og apps til musik, podcasts og VR-briller.

En gennemgående erfaring er, at billeder og lyd kan give beboere, pårørende og medarbejdere noget at samles om. Et familiebillede eller en velkendt sang kan skabe samvær med færre krav til, at beboeren skal huske og svare på spørgsmål.

Pårørende fortæller om samtaler, der åbner for ukendte sider af deres familiemedlems liv. Andre oplever, at teknologien gør besøgene lettere og giver nye muligheder for nærvær, selv når demenssygdommen er fremskreden.

MemoryCube bringer billeder og minder i spil

CareNet-medlemmet MemoryCube er en af løsningerne i rapporten og er afprøvet i projekter i Aarhus, Randers, Tønder og Horsens.

Med MemoryCube kan en fysisk terning bruges til at vise billeder på en tilsluttet skærm, eksempelvis beboerens fjernsyn. Billederne giver et konkret afsæt for samtaler om personer, oplevelser og minder fra beboerens liv.

En medarbejder fra et projekt, der har afprøvet MemoryCube, fortæller i rapporten:

– Vi oplever også beboere med familie, der er langt væk, der kan komme tættere på ved at sende beskeder med billeder.

Et andet projekt beskriver, hvordan løsningen har givet en pårørende nye muligheder for gode stunder med sit familiemedlem, efter at fælles køreture og madlavning ikke længere var mulige.

Kendskabet skal med ind i plejen

For medarbejderne kan teknologien give større indsigt i beboerens interesser, relationer og tidligere liv. Den viden kan understøtte en pleje og omsorg, der tager udgangspunkt i den enkelte.

Rapporten fremhæver derfor betydningen af at dele erfaringerne i personalegruppen, eksempelvis gennem dokumentation, døgnrytmeplaner og beboerkonferencer.

Samtidig kræver anvendelsen faglige vurderinger. Billeder og minder kan også vække sorg eller ubehag, og nogle beboere kan blive forvirrede eller forskrækkede over VR-oplevelser. Teknologien skal derfor bruges med blik for den enkeltes behov og reaktioner.

Implementeringen er afgørende

Ledelsesopbakning, tid til oplæring og en ressourceperson tæt på den daglige drift fremhæves som vigtige for implementeringen. Teknologien skal være let at bruge og fungere, når behovet opstår.

Pårørende spiller også en vigtig rolle med billeder og fortællinger fra beboerens liv. Men de kan have brug for praktisk hjælp og mangle overskud, særligt omkring indflytning på plejehjem.

Rapporten beskriver desuden udfordringer med teknik, databeskyttelse og samtykke og afsluttes med ni råd til kommuner og plejehjem. Rådene handler blandt andet om at vælge teknologi ud fra kerneopgaven og skabe sammenhæng med den eksisterende praksis.

Erfaringsopsamlingen er udarbejdet for Sundhedsstyrelsen og bygger primært på kvalitative besøg, interviews og samtaler fra maj til december 2025. Den giver inspiration fra praksis, men ikke grundlag for at vurdere, om én teknologi skaber større værdi end en anden.

Læs mere og hent erfaringsopsamlingen hos Sundhedsstyrelsen