Mød en oplægsholder på VT25: Tværsektorielt digitalt understøttet træning til borgere med kræft

Et storstilet projekt på tværs af Onkologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital, en privat virksomhed samt fem kommuner skal sikre, at kræftramte borgere får integreret fysisk aktivitet tidligt i et sygdomsforløb ved hjælp af en digital app for bedst mulig tilbagevenden til dagligdagen.

Fire ud af ti i Danmark får kræft, inden de fylder 80 år.  

Sådan lyder de kolde fakta fra Kræftens Bekæmpelse. Kræft er den hyppigste dødsårsag i Danmark, men selvom sygdommen kan være dødelig, så er der rigtig mange mennesker, der både lever med og efter en kræftsygdom.

Således er syv ud af ti, der får kræft, stadig i live efter 5 år, mens omtrent 7 procent i Danmark lever med eller efter en kræftsygdom.

Et kræftforløb er typisk langt og ikke mindst udmattende for både den kræftramte borger og dennes familie. Målet vil altid være – som det gælder for alle andre sygdomsforløb – at komme tilbage til en nogenlunde stabil hverdag igen. Og gerne så hurtigt som muligt.  

Netop dette stilles der skarpt på, når konferencen Velfærdsteknologi anno 2025 løber af stablen den 13. november i Odense. Her får deltagerne nemlig et nærmere indblik i et storstilet projekt i Region Sjælland, hvor regionen og de fem kommuner; Næstved, Ringsted, Roskilde, Slagelse og Sorø – samt virksomheden Icura – er gået sammen om det tværsektorielle projekt kaldet KRIS.

Læs mere og tilmeld dig Velfærdsteknologi anno 2025 her

Kræftrehabilitering med Icura på Sjælland

KRIS er en forkortelse af ’Kræftrehabilitering med Icura på Sjælland’.  

Nærmere bestemt er der tale om et projekt, hvor der arbejdes med digitalt understøttet træning til borgere med kræft på tværs af sektorer. Målet er at give de kræftramte borgere bedst mulige forudsætninger for at komme stærkt tilbage til dagligdagen.

-  Der er mange interessante aspekter for alle parter i et projekt som dette. Hvordan responderer borgerne på digitalt understøttede træningsforløb? Hvem vælger det til og fra? Hvordan sikres kvaliteten i træningsforløbene, og hvordan kan nye digitale forløb tilpasses, så medarbejderne får fagligheden med? Hvad giver det, at forløbet hænger sammen på tværs af sektorer? Og hvordan optimeres træningen bedst muligt til den enkelte undervejs, lyder det fra Line Næs Ellebæk Rasmussen, som er projektkoordinator på projektet samt Ph.d.-studerende ved Sjællands Universitetshospital, Klinisk Onkologisk Afdeling.

- Det hele handler i bund og grund om, at vi skal styrke forudsætningerne – både for den enkelte borger, som skal træne bedst muligt under og efter et kræftforløb, men også for medarbejderne, der skal være med til at hjælpe borgerne, der hvor de er. Vi vil lave et sammenhængende forløb, der tager med borgeren fra start til slut, så ingen tabes mellem to stole. Og så skal det enkelte forløb tilpasses den enkelte borger.  

En positiv start

Inkluderingen af borgere i projektet begyndte i efteråret 2024 og allerede nu er de første tilbagemeldinger fra borgerne begyndt at tikke ind. Og de er positive, fortæller Line Næs Ellebæk Rasmussen.

I forbindelse med KRIS-projektet skriver hun Ph.d.-afhandling ved Sjællands Universitetshospital, Klinisk Onkologisk Afdeling, som blandt andet ser nærmere på, hvad terapeuterne synes om brugen og arbejdet med digitalt understøttet træning i kræftrehabilitering. Derudover er fokus også på selve implementeringsindsatsen i hver af kommunerne og regionen på både medarbejder- og borgerniveau.  

- Vores foreløbige tal viser, at borgerne i forløbet umiddelbart er ret tilfredse. Vi er dog stadig tidligt i projektet og har derfor ikke fået igangsat så mange forløb endnu – særligt i hospitalssammenhæng, hvor vi kun har været i gang siden årsskiftet. Men indtil videre virker borgerne glade for tiltaget. Også på medarbejdersiden oplever vi, at projektet er blevet taget godt imod. Terapeuterne er gået ind i det med stor entusiasme, men der er også en vis bekymring at spore hos nogen, i forhold til om man nu kan sikre, at man får alt med, så man ikke misser noget af det, der var før det digitale, fortæller Line Næs Ellebæk Rasmussen og fortsætter:

- Tiden må vise, hvilke resultater vi ender ud med, men jeg er optimistisk i forhold til, at vi nok skal få en masse spændende viden ud af det. Der er for eksempel noget interessant, når det kommer til, hvem der vælger tilbuddet til og fra. Har det noget at gøre med ens baggrund, bopæl, alder, mulighed for andre tilbud, selve indsatsen i hver af kommunerne, eller måske noget helt andet? Det håber jeg, at vi kan se, når vi kommer længere hen i projektet. Og så håber jeg, at vi ender ud med viden om, hvorvidt det er implementérbart efter projektperioden – og på hvilken måde vi gør det bedst.

Den enkelte borgers behov i fokus

Med implementeringen af digitalt understøttet træning følger mere egentræning for den enkelte borger.  

Det betyder samtidig også, at borgerne ikke behøver at møde op til lige så mange fysiske møder med sundhedsprofessionelle i forbindelse med deres genoptræning eller rehabilitering.  

Det ændrer dog ikke ved, at det er den enkelte borgers behov, der konsekvent skal være i fokus. Og her er inddragelse af medarbejderne og deres faglighed centralt for projektet.

- På medarbejdersiden indgår en leder fra hver af de tilknyttede kommuner i en styregruppe. Derudover indgår en koordinator fra hver af kommunerne, som skal fungere som bindeled mellem region og kommune, samt projektterapeuter i hver af kommuner. Det er disse medarbejdere, der skal være med til at sikre, at der ikke gås på kompromis med den enkelte borgers behov. Samtidig skal de bidrage med egen faglighed og særskilte faglige vurderinger af hver af borgerne i projektet, så der skabes størst mulig værdi for den enkelte borger, fortæller Sofia Tillitz Roth, som er sundhedsfaglig implementeringskonsulent hos Icura, inden hun fortsætter:

- Det er vigtigt, at man kan tilpasse tilbuddet ud fra en faglig vurdering – om det er digitalt eller ej. Der er ingen one-size-fits-all-løsning. Nogen har for eksempel godt af holdundervisning, andre har ikke. Det er supervigtigt, at vi i et projekt som dette ser på den enkeltes behov.

Og det er ifølge Sofia Tillitz Roth ikke kun et vigtigt fokus for borgerne og medarbejdernes skyld. Det er også noget, der i sidste ende kan komme Icura til gode.

- Et projekt som dette giver os mulighed for at tilpasse vores løsning til netop de behov, der findes derude. Kræftramte borgere er en særlig – og også forskelligartet – målgruppe, og det skal afspejles i vores løsning. Det fede ved samarbejdet er, at vi har samlet så mange faglige parter og kapaciteter på ét sted, og deres indsigt giver os mulighed for at udvikle yderligere på vores løsning – særligt til glæde og gavn for borgerne, men også for medarbejderne og brugere af løsningen i andre kommuner og regioner. Vi hos Icura får på den måde også videreudviklet på indholdet i Icura-løsningen – for eksempel med nye øvelser inden for bryst-, prostata- og halskræft for bare at nævne et par stykker, afslutter hun.

Projektet er medfinansieret af Den Europæiske Union og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, og projektperioden løber til udgangen af 2026.