Lovforslag sendt i høring: Ældreministeren vil bane vejen for brug af velfærdsteknologi

Det er et nødvendigt og godt første skridt.

Sådan lyder den indledende vurdering fra netværksleder i CareNet, Anders Lyck Fogh-Schultz, efter første gennemgang af et nyt lovforslag fremsat af ældreminister, Mette Kierkgaard, som nu er sendt i høring.

Lovforslaget taler ind i regler om beskyttelse af personfølsomme oplysninger og beskyttelse af data, som gennem årene har gjort det svært for de offentlige myndigheder at tage ny velfærdsteknologi i brug. Regler som naturligvis er nødvendige, men som også mangler klar og entydig lovhjemmel, der kan være med til at ensrette tolkningen i praksis.

- Som netværk for sundheds- og velfærdsteknologi oplever vi i CareNet ofte frustration blandt medlemmerne, når det kommer til de juridiske retningslinjer for brugen af velfærdsteknologi. Leverandørerne løber ofte panden mod muren i arbejdet med implementering af ny teknologi i de danske kommuner, ligesom kommunerne kan have svært i at navigere i teknologilandskabet. For det, der er helt efter bogen i én kommune rent juridisk, er det ikke nødvendigvis i en anden kommune. Der er simpelthen forskellige tolkning af loven på området fra kommune til kommune, fortæller han og fortsætter:

- Vi kæmper selvfølgelig for, at dette skal høre fortiden til. Der er et stort behov for velfærdsteknologiske løsninger i praksis, og det behov skal vi lytte til. Det er netop dette, vi i Danish.Care og CareNet har arbejdet for i partnerskabet for udbredelse af velfærdsteknologi i ældreplejen, som fremlagde sine syv anbefalinger for ældreministeren tilbage i september måned. Det handler ikke om, at vi skal omgås loven i jagten på at få velfærdsteknologi til at lykkes, men om at loven skal være klar og entydig, så der ikke er så meget at være i tvivl om. Enten skal den som udgangspunkt holde i alle offentlige myndigheder, eller også skal den ikke. Mulighederne skal ikke begrænses af, hvilket postnummer man bosætter sig i.

Hvordan gør vi det?

Netop dette skal et nyt lovforslag fremsat af ældreministeren gøre op med.  

Det nye Lovforslag, som er sendt i høring, skal helt konkret være med til at skabe juridisk hjemmel til at bruge kunstig intelligens – blandt andet i forbindelse med velfærdsteknologiske løsninger – inden for rammerne af national lovgivning og EU-forordninger.

Med dette vil man fra politisk side forsøge at imødekomme de udfordringer, der opleves af både kommuner og leverandører på velfærdsteknologiområdet. Og netop disse er ikke til at tage fejl af, viser CareNet og Danish.Care’s seneste undersøgelse af Velfærdsteknologi i de danske kommuner 2025.

Her svarer hele 48 procent af landets kommuner, at juridiske udfordringer som eksempelvis GDPR er en af de største barrierer for at indfri potentialerne for velfærdsteknologi i praksis – og dermed er dette den næststørste barriere overhovedet kun overgået af implementering i praksis (50,6 procent).

- Det vil uden tvivl falde i god jord – både hos kommuner og leverandører – hvis de juridiske linjer tegnes klart op på velfærdsteknologiområdet. Det vil spare en masse ressourcer på juridisk arbejde på begge sider, og dermed vil det også gøre vejen fra udfordring i praksis til konkret løsning på udfordringen ved hjælp af teknologi væsentligt kortere. Der har længe været behov for nationale tiltag på området, og derfor glæder det mig, at der nu sker noget, fortæller Anders Lyck Fogh-Schultz og fortsætter:

- For mig at se er det et vigtigt stykke arbejde, der nu bliver igangsat, og det tyder godt. Mit håb er, at det kan være led i at sikre hurtigere udbredelse og øget ibrugtagning af velfærdsteknologiske løsninger i praksis, så flere borgere og kommunale medarbejdere kan høste frugterne af velfærdsteknologien i plejen og omsorgen. Tiden må vise, hvor det lander.

Det foreslås i øvrigt, at loven træder i kraft allerede den 1. juli 2026

Læs hele lovforslaget her