Nyheder

9

.

April

2026

Kom med til Danish.Care Årsdag 2026

‍Tirsdag den 28. april 2026 inviteres alle medlemmer af Danish.Care og CareNet til Årsdag 2026, hvor netværk, vidensdeling og samspil mellem offentlige og private aktører på velfærdsteknologiområdet er i hovedfokus.

Af: Malthe Bendix Søgaard

Tilmeld dig her

Vi er nu et godt stykke inde i foråret, og det betyder, at Danish.Care’s Årsdag er lige om hjørnet.

Således vil Danish.Care gerne invitere alle medlemmer af brancheforeningen samt alle medlemmer af CareNet, der som bekendt er en del af Danish.Care, med til den årligt tilbagevendende begivenhed, som i år løber af stablen den 28. april fra klokken 12.30 til klokken 17.00 i Forskerparken i Odense.

Medlemmer af CareNet var for første gang inviteret med til Årsdagen i 2025 som en naturlig følge af, at driften af CareNet blev overtaget af brancheforeningen ved årsskiftet 2024/2025. Derfor er det også en selvfølge, at CareNets medlemmer igen i år inviteres med, påpeger netværksleder i CareNet, Anders Lyck Fogh-Schultz, som i samme forbindelse peger på, at Årsdagen er en kærkommen mulighed for at mødes på tværs af offentlige og private grænser.

- Essensen af det arbejde, vi udfører i CareNet, er at skabe samspil og synergi mellem aftagere og aktører på sundheds- og velfærdsteknologiområdet. Vi ønsker at sætte udvikling, anvendelse og udbredelse af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen – og det gør vi bedst i fællesskab på tværs af offentlige og private grænser. Derfor er en begivenhed som Danish.Care’s årsdag også yderst relevant for medlemmerne af CareNet – både blandt aftagere og udbydere i medlemskredsen, fortæller Anders Lyck Fogh-Schultz og fortsætter:  

- På dagen har vi forsøgt at stable et spændende program på benene, der både har relevans for offentlige og private parter, og derfor er medlemmer af både Danish.Care og CareNet altså tænkt ind i dagen. Det vil glæde mig at se CareNet stærkt repræsenteret på dagen.

Årsdagen 2026 – programmet for dagen

Dagen starter med en frokost fra klokken 12.30 og frem til klokken 13.30, hvor det faglige program sparkes i gang.

Herefter følger en række faglige oplæg samt en workshop frem mod klokken 16.00, hvor der løbende vil være indbygget pauser med mulighed for kaffe og netværk. Dagen rundes af med netværk og forfriskninger frem til klokken 17.00.

12:30 – 13:30: Frokost og netværk mellem alle deltagere

13.30: Velkomst og rammesætning for Årsdag 2026
v. Helle Pedersen, sekretariatsleder og Project Manager, Danish.Care

13.35: Politiske rammer og fremtidens behov
v. (TBA)

Hvordan sikrer vi de bedste rammer for brug af velfærdsteknologi og hjælpemidler i kommuner og regioner – på tværs af sektorer? Ifølge Finansministeriet vil vi i 2035 mangle 24.000 årsværk i omsorgs- og plejesektoren. Derfor er supplementer – som velfærdsteknologi og hjælpemidler – der kan støtte op om vores fagprofessionelle og borgere, centrale. Der ses nærmere på, hvordan vi sikrer samspil mellem sundhedsreformen og ældreloven i kommuner, regioner og stat, så vi skaber de nødvendige forudsætninger for implementering af velfærdsteknologi i praksis. Hvordan se fremtidens forventninger til kvalitet, anskaffelser og samarbejde ud i de danske kommuner – og hvordan kan vi som branche for velfærdsteknologi og hjælpemidler tappe ind i det?

14.00: Fremtidens Danish.Care – medlemsdialog og samskabelse
v. Christian Gammelgaard, bestyrelsesformand, Danish.Care, og Jakob Scharff, branchedirektør, Dansk Industri

Kort indledende oplæg om det kommende samarbejde mellem Danish.Care og Dansk Industri. Hvad er formålet? Hvordan er processen? Hvad får medlemmerne ud af det?

14.10: Workshop – hvordan skal fremtidens Danish Care se ud?
Faciliteret af Danish.Care-sekretariatet + bestyrelse samt Dansk Industri

Dagens workshop deles op i syv fokusområder og bord dialoger med fokus på fremtidens Danish.Care. Formålet er, at vi sammen ser nærmere på, hvad brancheforeningen kan og skal kunne – og hvordan vi kommer i mål med det, så branchen står stærkest muligt i fremtiden. Syv fokusområder og syv borddialoger – fordel jer efter interesse (man bliver ved samme bord i hele sessionen)

I workshoppen deltager fra Dansk Industri: Jakob Scharff, Lisbeth Nordahl Heyde, Christian Broholm Andersen, Laura Marie Sinius Månsson, Carina Victoria Young Sandbæk Høedt og Emil Fannikke Kjær

1. Fremtidige fokusområder for Danish.Care
- Hvor skal branchen for hjælpemidler og velfærdsteknologi være i 2030?
Faciliteres af Christian Gammelgaard Olesen, bestyrelsesformand, Danish.Care

2. Health & Rehab 2027
- Hvordan videreudvikler vi messen til at blive Nordeuropas største fag- og branchemesse – og endnu bedre en nogensinde før?
Faciliteres af Helle Pedersen, sekretariatsleder og Project Manager, Danish.Care, og Nicolai Wiese, bestyrelsesmedlem, Danish.Care

3. CareNet, kommuner & Velfærdsteknologikonferencen (VT2026)
- Hvordan styrker vi det offentlige-private samarbejde, faciliterer dialogen mellem aftager- og produktionsfeltet og videreudvikler CareNet som samlende aktør?
Faciliteres af Malthe Bendix Søgaard, journalist og netværks koordinator, Danish.Care

4. Eksportaktiviteter
- Hvordan sikrer vi endnu bedre eksportandele for den danske branche, alt imens vi fremviser danske styrkepositioner i det store udland?
Faciliteres af Anders Lyck Fogh-Schultz, chefkonsulent og netværksleder, Danish.Care Jakob Scharff, branchedirektør, Dansk Industri 

5. Medlemsservices i Danish.Care
- Hvordan skaber vi morgendagens værditilbud i et styrket branchefælleskab?
Faciliteres af Ditte Rønne Thygesen, konsulent i kommunikation og Public Affairs, Danish.Care, og Malene Alexandrowiz, næst formand, Danish.Care

6. Danish.Care’s nye samarbejde med Dansk Industri
- Hvordan kan det nye strategiske samarbejde skabe en national platform for velfærdsteknologi i Danmark?
Faciliteres af Dansk Industri og Lars Philip Knudsen, anden næstformand, Danish.Care

7. Udfordringer, barrierer og muligheder i markedet
- Hvordan øger vi branchens strategiske muligheder i en kompleks verden med udfordringer og barrierer både hjemme og ude?
Faciliteres af Klaus Eikhof, bestyrelsesmedlem, Danish.Care, og Michael Kock, bestyrelsesmedlem, Danish.Care

15.00: Fælles opsamling på workshops i plenum

Hovedpointer fra de syv fokusområder og borddialoger præsenteres i plenum. Centrale pointer tages med videre i den kommende Danish.Care-bestyrelses arbejde

15.15: Kaffepause og frisk luft

15.30: Fremtidens teknologi og muligheder
v. Michael Baagø Øhlenschlæger, konsulent, DI Digital

Hvordan kan AI understøtte velfærdsteknologier? Kunstig intelligens har potentiale til at fungere som et stærkt supplement til eksisterende og fremtidige velfærdsteknologiløsninger – og på den måde bidrage til smartere, mere effektive og borgernære indsatser i sundheds- og ældreplejen. Men hvad betyder AI-indtoget på sundheds- og ældreområdet i virkeligheden for branchen, kommunerne og regionerne og ikke mindst samfundets borgere? I dette oplæg ser vi nærmere på AI’s potentialer – herunder bedre ressourceudnyttelse, øget kvalitet i velfærdsydelser og nye muligheder for innovation – og dykker samtidig ned i centrale spørgsmål om dataetik, sikkerhed og ansvarlig anvendelse

15.55: Afrunding på dagen
v. Helle Pedersen, sekretariatsleder og Project Manager, Danish.Care

16.00: Netværk, forfriskninger og tak for i dag!

Dagen afsluttes med lidt forfriskninger i godt selskab, dialog og netværk Der tages forbehold for programændringer

Læs mere og tilmeld dig Danish.Care’s Årsdag 2026 her

OBS. Vær opmærksom på, at man som medlem af CareNet blot kan deltage i selve Årsdagen 2026 og ikke i Generalforsamlingen i Danish.Care, som løber af stablen fra klokken frem mod frokosten klokken 12.30. Er man medlem af både CareNet og Danish.Care, er man selvfølgelig velkommen ved både Generalforsamling og Årsdag 2026

Deltag i arrangementet
Tilmeld dig
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?  

Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.  

Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.

Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.