Nyheder

14

.

May

2025

Kom med til Danish.Care Årsdag 2025

Tirsdag den 27. maj 2025 inviteres alle medlemmer af Danish.Care og CareNet til Årsdag 2025, hvor netværk, vidensdeling, nye indsigter og samspil mellem offentlige og private aktører på velfærdsteknologiområdet er i hovedfokus.

Tilmeld dig her

Sommeren 2025 nærmer sig, og det betyder traditionen tro, at Danish.Care’s Årsdag er lige på trapperne.

Nærmere bestemt løber festlighederne af stablen den 27. maj fra klokken 12.00 til klokken 17.00 på Utzon Center i Aalborg.

I år er medlemmer af CareNet, som noget nyt, også inviteret med. Ved starten af kalenderåret 2025 overtog Danish.Care fuldt ud driften af netværket, og derfor er det kun naturligt, at alle medlemmer af CareNet nu også får en officiel invitation, påpeger Morten Rasmussen, direktør i Danish.Care:

- Da Danish.Care nu står for driften af CareNet, er Årsdagen 2025 en oplagt mulighed for at samle alle aktører på tværs af både Danish.Care og CareNet. Brancheorganisationen og netværket har hver sin rolle at spille i den fremtid, vi ser ind i, hvor sundheds- og velfærdsteknologi samt hjælpemidler vil komme mere i fokus med målet om at vedligeholde og styrke vores alles fælles velfærdssamfund. Derfor har Årsdagen også stor relevans for medlemmer af både Danish.Care og CareNet, fortæller han og fortsætter:

- Det afspejler sig også i dagens stærke faglige program, hvor der blandt andet vil blive sat fokus på udviklingen inden for sundheds- og velfærdsteknologi i Danmark – med særligt fokus på samspillet mellem teknologi og menneske – samt et politisk perspektiv på implementering af velfærdsteknologi og offentligt-privat samarbejde.

Årsdagen 2025 – dagens program

Dagen starter med en frokost fra klokken 12.00 og frem til klokken 13.00, hvor det faglige program sparkes i gang.

Herefter følger i alt fem faglige oplæg frem mod klokken 16.30, hvor der løbende vil være indbygget pauser med mulighed for kaffe og netværk, inden dagen rundes af med netværk og forfriskninger frem til klokken 17.00.

13.00-13.05: Velkommen  
v. Morten Rasmussen, direktør i Danish.Care  

13.05-13.20: Aalborg Kommunes arbejde med og visioner omkring velfærdsteknologi og hjælpemidler  
v. Vibeke Merete Gamst (C), Rådmand for Senior og Omsorg, Aalborg Kommune  

13.20-13.50: Velfærdsteknologi med mennesket i centrum – indsigter og erfaringer fra Aalborg Kommune  
v. Camilla Winther Jensen og Daniel Christensen, innovationskonsulenter i Senior & Omsorg, Aalborg Kommune
 

13.50-14.10: Pause, kaffe og netværk  


14:10-14.45: Rehabiliteringsteknologi - Forskning og uddannelse på Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet
v. Kim Dremstrup, Institutleder, PhD, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi

14.45-15.15: Oplæg (Titel kommer snarest)
v. Jacob Ravn, innovationschef ved Aalborg Universitetshospital

15.15-15.30: Pause, kaffe og netværk  


15.30-16.30: KEYNOTE – Skab værdi og konkurrencefordele ved brug af kunstig intelligens  
v. Martin Ågerup, debattør og medstifter og administrerende direktør for Popoulos Analytics  

16.30-17.00: Netværk, forfriskning og tak for i dag!

Hent program, som også indeholder mere detaljerede beskrivelser af de enkelte oplæg, her

OBS. Vær opmærksom på, at man som medlem af CareNet blot kan deltage i selve Årsdagen 2025 og ikke i Generalforsamlingen i Danish.Care, som løber af stablen fra klokken 11.00-12.00 samme dag.

Deltag i arrangementet

PRAKTISK INFORMATION

Tid: Den 27. maj 2025 klokken 12:00 - 17:00

Sted: Utzon Center, Slotspladsen 4, 9000 Aalborg

Arrangør: Danish.Care.

Priser:

Deltagelse i Årsdag 2025: 600 kroner eksklusiv moms

Prisen er inklusiv fuld forplejning i løbet af dagen

Tilmeld dig
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?  

Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.  

Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.

Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.