Hvordan fjerner vi stopklodser på vejen til succesfuld implementering?

Over halvdelen af de danske kommuner ser implementering af velfærdsteknologi i praksis, som en af de største barrierer for at indfri velfærdsteknologiens potentialer.  

Omkring 45 procent af de danske kommuner påpeger ligeledes, at økonomien er en konkret barriere på selvsamme område, mens hele 98,7 % af de danske kommuner mener, at tiden som ressource repræsenterer en barriere, når det kommer til at implementere og bruge velfærdsteknologi i praksis i deres kommune.

Ovenstående tal kommer fra CareNet og Danish.Cares årlige undersøgelse af Velfærdsteknologi i de danske kommuner, som senest blev foretaget i efteråret 2025. Tallene peger på, at implementeringen af velfærdsteknologi i praksis tit og ofte kan være en udfordring – særligt grundet manglende ressourcer og dermed også manglende tid til at gøre det på den bedst mulige måde.

Derfor er emnet; Implementering, også centralt i et dansk netværk for sundheds- og velfærdsteknologi som CareNet. Og traditionen tro var det hovedemnet, da vi tirsdag den 10. marts – i samarbejde med vores gode netværkspartnere fra Videnscenter for Velfærdsteknologi – invitererede velfærdsteknologi-Danmark med til temadag på Social- og Sundhedsskolen i Odense.

Gode perspektiver – og fire forudsætninger for god implementering af velfærdsteknologi

Temadagen blev sparket i gang af ekstern lektor, Ph.d. ved IT Universitetet, Søren Skaarup, som stillede spørgsmålet, hvorfor skal det være så svært at implementere velfærdsteknologi?

Selvom en fyldestgørende opskrift på den gode implementering er svær at komme frem til, så er der ifølge Søren Skaarup en række centrale forudsætninger for, at implementeringsprocessen bliver succesfuld. Hertil smed han fire vigtige forudsætninger for vellykket implementering af velfærdsteknologi i puljen:

• Først og fremmest skal vi forstå, hvad velfærdsteknologien betyder for kernopgaven og fagligheden – hvordan sikrer vi os at den understøtter den eller i det mindste ikke står i vejen for den.

• Næste forudsætning er, at vi sørger for at involvere alle, der berøres af de forandringer, teknologien bringer, tidligt, løbende og meningsfuldt.

• Tredje forudsætning er, at vi forstår den lokale kontekst teknologien skal implementeres i, og den kultur, de vilkår, de ressourcer og kompetencer samt de forudsætninger man har der, for at lykkes med teknologien.

• Sidst men ikke mindst er det en forudsætning, at vi implementerer på en måde, så vi kan lære, undervise samt justere og skifte kurs, når vi bliver klogere.

Ergoterapeut og Master in Human Health – samt ansat som Educational Manager i DHG DK – Pia Beck, satte gang i salen, da hun tog mikrofonen og råt for usødet gik i kødet på, hvordan vi i mere end 25 år har arbejdet med udbredelse og implementering af velfærdsteknologi. Hvorfor går det så langsomt, og hvordan gør vi det mere tilgængeligt – ikke bare for borgerne, men i høj grad også for medarbejdernes skyld?

Nu er vi nået til et punkt i historien på området, hvor velfærdsteknologi er nøglen til en bedre fremtid for vores borgere og patienter – og nøglen skal altså drejes nu, for det er et spørgsmål om tid, før vi får akut mangel på social- og sundhedsansatte.

Malene Alexandrowiz, OT, MR, Consultant and Head of Make Rehab academy, Make Rehab, stilled spørgsmålene:  

• Tænk, hvis vi kunne øge livskvaliteten, værdigheden og omsorgen for vores plejekrævende borgere?  

• Tænk, hvis sundhedspersonalet kunne prioritere tiden på nærvær og sundhedsfaglige opgaver?  

• Og tænk, hvis samfundet kunne skabe bedre omsorg uden at slide på ressourcerne?

Til at besvare dette gjorde hun i sit oplæg brug af konkrete cases, som hver især gav bud på, hvordan man skaber meningsfulde implementerings- og opfølgningsprocesser, som skaber kvalitetsudvikling – til glæde og gavn for alle parter.

Praksisnære eksempler gav fornyet indsigt

Desuden kunne deltagerne også få indsigt i en række praksisnære eksempler, hvor implementeringen af en given velfærdsteknologi i praksis har været vellykket – men også med henvisning til de udfordringer, der har været undervejs i processen.

Her kunne Marie Krogh Matthiesen fra Kalundborg Kommune og Kim Toft Madsen fra Aquatime blandt andet fortælle om arbejdet med implementering af intelligente drikkeglas og bleer i Kalundborg Kommune, som er foregået i tæt samarbejde med digitale sundhedsfaglige medarbejdere fra virksomheden. Sander Lorell fra Næstved Kommune og Claus Ipsen fra Wear&Care Technologies kunne belyse, hvordan man implementerer sensorteknologi med borgeren i centrum, og hvordan man håndterer alt fra logistik, forankring og kultur til tværgående samarbejde – i særdeleshed i forhold til blesensorer, men også sensorteknologi til digitalt tilsyn.  

Sanne Krogh fra Lexilens havde inviteret Bettina Pontoppidan, som er elev på Social- og Sundhedsskolen Fyn, med på scenen. Her gik snakken visuel ordblindhed hos SOSU-elever såvel som SOSU-medarbejdere, samt alle de mange dokumentationsopgaver der skal udføres i løbet af dagen, som udfordrer personer med visuel ordblindhed. Bettina Pontoppidan har i den forbindelse afprøvet nogle særlige briller, som kan modvirke synsforstyrrelserne – og let kan implementeres i både arbejdet og studiet. Dagen blev afsluttet med et oplægs fra Edith Gosvig, CEO & Co-owner, Handigood ApS og en snak om implementering af en velfærdsteknologisk løsning, der giver borgeren mulighed for at lave køkkenarbejde med én frem for to hænder.

‍Ved siden af de i alt syv oplæg fra scenen kunne de mere end 170 deltagere også gå på opdagelse i temadagens Teknologibasar, hvor 13 virksomheder udstillede sine løsninger og stod klar til dialog – se et par skud fra dagen nedenfor.

CareNet-sekretariatet takker jer alle – både oplægsholder, udstillere, deltagere og samarbejdspartnere – for en god temadag i Odense 👏