Danmark skal til valg: To vigtige velfærdsteknologiinitiativer risikerer at gå i stå

Danmark skal til valg.

Tirsdag den 24. marts skal danskerne sætte kryds i stemmeboksene landet over, og derefter venter en ny politisk virkelighed for os alle sammen.

Det kommende folketingsvalg bliver spændende – også med de velfærdsteknologiske briller på. Valget udgør nemlig en reel risiko for, at flere vigtige spor på velfærdsteknologiområdet – samt på ældreområdet – bliver forsinket, omprioriteret eller efterladt uden en klar tidshorisont.

CareNet giver dig det store, forkromede overblik lige her…

Den nationale strategi for udbredelse og skalering velfærdsteknologi

Et nedsat partnerskab kom i september 2025 med syv anbefalinger, der skulle bidrage til at sætte skub i udbredelsen, implementeringen og skalering af velfærdsteknologi – anbefalinger som med tiden skulle resultere i en egentlig national strategi for udbredelse og skalering af Velfærdsteknologi.

I partnerskabet har CareNet bidraget som en del af Danish.Care samt et indblik i arbejdet med velfærdsteknologi i kommunalt regi via vores årlige undersøgelse; Velfærdsteknologi i de danske kommuner. På vores årlige konference, Velfærdsteknologi anno 2025 kunne den daværende ældreminister, Mette Kierkgaard, sågar fortælle, at man forventede at strategien ville være på plads inden jul 2025.  

Det skete dog ikke, og strategien er fortsat ikke præsenteret.

Siden er Mette Kierkgaard blevet byttet ud med Henrik Frandsen, og nu venter et folketingsvalg, hvor bolden igen kastes op i luften, uden vi ved, hvor den ender med at lande. I CareNet håber vi, at den nye, nationale strategi for velfærdsteknologi prioriteres højt, så vi kan få en fælles ramme, der gør det lettere at gå fra pilotprojekter til drift, med klare ambitioner, krav til implementering, opfølgning – og et tydeligt ansvar for fremdrift.  

Det er der behov for, og derfor er det også kritisk, at den nu er udsat på ubestemt tid.

Lovsporet om AI i ældreplejen er udskudt og flyttet på tværs af ministerier

Det andet centrale spor, når det kommer til velfærdsteknologi, handler om juridisk hjemmel til at udvikle og anvende AI og lignende digitale løsninger i ældreplejen – blandt andet til at lette dokumentation og støtte tidlig opsporing samt faglige beslutninger.

I forbindelse med Folketingets åbning den 07. oktober 2025 præsenterede regeringen sit nye lovprogram for folketingsåret 2025-2026. Og her var der umiddelbart gode nyheder for dem, der døjer med juridiske udfordringer, når det kommer til implementering af velfærdsteknologi i praksis. Regeringen ville nemlig arbejde for at skabe lovhjemmel til udvikling og anvendelse af kunstig intelligens i ældreplejen.

I den forbindelse udtalte netværksleder i CareNet, Anders Lyck Fogh-Schultz:

- Det glæder mig, at regeringen nu kommer med et lovforslag på området. Det er et særdeles nødvendigt lovforslag, som blandt andet bygger på det arbejde, som Danish.Care og CareNet har taget del i, i forbindelse med partnerskabet for udbredelse af velfærdsteknologi i ældreplejen. Det er kærkomment, og det er noget, som kan være med til at skabe ensartethed på tværs af landet. På den måde kan vi få skabt en fremtidig standard for, hvordan alle kommuner skal arbejde med kunstig intelligens, så vi undgår lokale forskelle i tolkning af GDPR-regler og data compliance.

Senest er det dog for nyligt blevet meldt ud, at lovforslaget udskydes, fordi regeringen i stedet vil arbejde hen imod ét samlet regelsæt for AI i den offentlige forvaltning, som ligger hos Digitaliseringsministeriet.  

Og med et folketingsvalg oveni hatten er det derfor særdeles uvist, hvad rammerne bliver for loven i fremtiden.

Visionen om et aldersvenligt Danmark - rådets arbejde kan miste politisk afsæt

Rykker vi lidt ud over velfærdsteknologiområdet, så nedsatte regeringen i 2025 også Rådet for et aldersvenligt Danmark. Et vigtigt initiativ for fremtidens ældrepleje, som vil blive præget af øget brug af teknologiske løsninger i fremtiden.

CareNet har endnu ikke selvstændigt bidraget til arbejdet, men via Danish.Care skal vi – sammen med en lang række af organisationer – levere en samlet vision for et mere aldersvenligt samfund.  

Med valgets kommen opstår nu usikkerhed om, hvordan og hvor meget igangværende råd og visionsspor bliver brugt af en ny regering, også selvom selve arbejdet fortsætter. Det gælder også i dette tilfælde.

Hvad betyder et folketingsvalg for tempoet i politik?
Når et valg udskrives, falder ikke-vedtagne lovforslag ved valgets afholdelse og skal i givet fald fremsættes igen i en ny folketingssamling. Det kan også påvirke fremdriften i politiske spor, der er under udvikling, men ikke endeligt besluttet.

Det betyder ikke, at alt starter forfra, men det betyder, at prioriteringer, tidshorisonter og ejerskab kan ændre sig markant. Men uanset valg og regeringsgrundlag er behovet det samme: Vi mangler fagprofessionelle, og vi har brug for at få flere teknologiske løsninger ud over pilotstadiet og ind i daglig drift.

Fra CareNets håber vi på – og opfordrer til – at der hurtigt leveres på de ovennævnte områder. Vi følger naturligvis udviklingen tæt, bidrager hvor vi kan og giver lyd, når der er nyt.