CareNet-Gæsteklumme: Velfærdsteknologi i ældreomsorgen – hvad giver egentlig dokumenteret effekt?

Gennem tiden er både offentlige og private aktører på velfærdsteknologiområdet gået glip af en hel del kager, fordi vi ikke satte fælles mål, vi kunne nå sammen – og fejre sammen. Skal vi lave en aftale om, at det stopper nu?

^{Af: Gæsteskribent Roald Kvam, Chief Business Development Officer, Motitech}

Den demografiske udvikling gør, at kommunerne oplever et større og langvarigt pres på sundheds- og omsorgsområdet. Samtidig står mange kommuner overfor stramme budgetter og mangel på kvalificeret arbejdskraft.

Velfærdsteknologi bliver derfor ofte hevet frem som en vigtig og rigtig vej at gå for at sikre en god ældreomsorg – også i årene der kommer. Men hvilke resultater kan rent faktisk dokumenteres?

Teknologi ≠ Effekt

Et velkendt problem langs vejen er at fokusere på teknologi som et produkt i stedet for teknologi som praksisændring.  

Mange pilotprojekter ender med at være gode tiltag, men uden egentlige gode mål for, hvad der skal opnås - samt uden systemer og metoder til at måle på, om resultaterne i sidste ende tager os et bedre sted hen, end der hvor vi kom fra.

Dette skaber ofte:

• Fejlinvesteringer: Det er de spildte muligheder, hvor teknologien ikke ender med at blive udnyttet og brugt i det daglige arbejde

• Teknologiovertro: Det er troen på, at teknologien alene kan og skal løse udfordringerne. Vi udfører simpelthen ikke det arbejde, der er nødvendigt – i samspil med teknologien – for at realisere og dokumentere gevinster

For eksempel viser erfaringer i Norge og internationalt, at man ofte – uden organisationsændringer og støtte til de ansatte i forbindelse med arbejdet med og implementeringen af velfærdsteknologi – går glip af gevinsterne… Men ikke udgifterne.

Drømmen om en krævende kunde

For at sikre værdiskabelse drømmer jeg om kommuner, som stiller strengere krav til os, der mener, at vi kan bidrage med noget – leverandørerne. Jo, jeg drømmer om det, vi hos os kalder ”en krævende kunde”.

Det skal være beslutningstageren, der stiller krav til os om:

• Klar gevinst- og effektplan – en definition af, hvad der skal måles og hvorfor

• Data og dokumentation – kontinuerlige målinger på udvalgt indikatorer

• Kompetencetiltag – oplæring af ansatte i at bruge teknologien/produktet effektivt

• Integration i praksis – teknologi skal ”ankres”, støttes af arbejdsprocesser, rutiner og ledelse

• Klar kobling til brugerens behov – altid ud fra brugernes funktionsniveau, livskvalitet og tryghed

Drømmen spejler også erfaringen til ledende forskning- og udviklingsmiljøer samt kommunal praksis; gevinstrealisering kræver mere end teknologi — det kræver holistisk implementering, struktureret ledelse og kompetenceudvikling.

Kort sagt: Sammen vinder vi mere for flere, bedre.

Tre kategorier

Effekterne af velfærdsteknologi kan opdeles på flere måder – blandt andet i disse tre hovedkategorier:

1. Klinisk effekt

Dette handler om, hvordan teknologien påvirker sundheden og trivslen for brugerne, som i vores tilfælde dækker over ældre borgere.

2. Økonomisk effekt

Gevinsterne her knytter sig til ressourcebrug og omkostningsbesparelser.

Nationale erfaringer viser, at kommuner – ved hjælp af velfærdsteknologiske løsninger – kan opnå:

• Øget plejekapacitet uden en drastisk stigning i antallet af årsværk

• Bedre udnyttelse af medarbejderressourcer  

• Lavere samlede pleje- og driftsomkostninger

Disse gevinster er mest tydelige, der hvor teknologien er godt integreret i arbejdet og plejeydelsen samt ledsaget af styringsmodeller for gevinstrealisering. Når dette er på plads, står matematikken (næsten frustrerende) klart frem:  

I norsk kontekst koster et lårhalsbrud 500.000 norske kroner – bare at operere. Hvis den tilskadekomne skal på døgninstitution efterfølgende, så skal vi lægge 1.000.000 norske kroner oveni prisen.

Vores venner ved Galanos House i England gik fra 14 faldulykker om måneden til 0 med god brug af Motiview, som er den løsning, vi står bag.

Tør vi ikke udnytte de fordele, som bedre ben og balance kan give? Der er en utrolig god økonomi og livskvalitet i hvert eneste tryk i Motiview-pedalerne.  

Så tramp i pedalerne, tænker jeg. Tramp for livet!

Kort sagt: Lad os sammen tælle de tal, der tæller. Ingen tjener på at spilde tid på at ramme ved siden af her.

3. Kvalitativ effekt

Kvalitativ effekt handler om forbedringer i brugeroplevelse, værdighed, tryghed og social deltagelse.

Kommuner som har brugt trygheds- og mestringsteknologi rapporterer:

• Øget tryghed for hjemmeboende ældre

• Bedre livskvalitet og selvstændighed

• Reduceret behov for unødvendige institutionspladser

• Bedre tilbagemeldinger fra pårørende

Dette er essentielt for både brugere og deres familier, og giver ofte stærke kvalitative data, som kan styrke politiske beslutninger.  

Vi opretter nu også Motiview for hjemmeboende. Ja, så folk kan blive hjemme så længe som muligt, sammen med deres kære og i deres vante omgivelser - så de kan udskyde behovet for sundheds- og plejeydelser.

Så tramp i pedalerne, tænker jeg. Tramp for livet!

Faldgruber er ikke behagelige – selv i behageligt selskab

Alt for ofte falder kommuner og leverandører i de samme fælder:

• Pilotprojekter uden skaleringsplaner

• Teknologi uden oplæring

• Manglende kobling til forretningsmål, som vi ellers arbejder hen imod – her regner vi leverandører også med en masse coolness, der ikke betyder noget for sektoren. Det bør vi holde op med

• Forventning om effekt uden en gevinstrealiseringsmodel

Kan vi ikke lave en aftale? At vi altid implementerer nye løsninger sammen med klare mål, målinger, oplæring og organisatorisk forankring for at sikre faktisk dokumenteret effekt i ældreplejen?

Forestil dig, hvor mange kager vi er gået glip af, fordi vi ikke satte fælles mål, vi kunne nå sammen – og fejre sammen? Jeg vil have mere kage... Jeg vil have mere tydelige mål at nå!