Den store udbredelse af robotter i sundhedsvæsenet lader stadig vente på sig. I dette skriv får du et konkret indblik i, hvordan robotteknologi påvirker medarbejdernes arbejdsgang og patienters generelle oplevelse, samt tre konkrete råd til, hvordan vi sikrer, at robotterne bliver en reel brik i opbygningen af et mere bæredygtigt, effektivt og medmenneskeligt sundhedsvæsen.
Af Nikoline Bladt Radich Madsen, kandidat i Sundhedsvidenskab ved Syddansk Universitet og Student Worker ved Universal Robots
’Dem kommer der kun flere af’.
Sådan lyder det ofte, når jeg snakker med andre om robotter.
Robotter har i årevis været symbolet på fremtiden – også i sundhedsvæsenet. Men hvordan opleves robotteknologi i praksis, og hvad skal der til for, at teknologien ikke blot bliver en dyr investering, men en reel gevinst for patienter, personale og sundhedsvæsen?
Dette spørgsmål undersøgte jeg i mit speciale inden for sundhedsvidenskab på SDU. Her dykkede jeg ned i patienters, sundhedsprofessionelles og teknikeres erfaringer med robotteknologi på et dansk hospital.
Når teknologi møder virkelighed
Mit speciale tog udgangspunkt i en konkret case, hvor mobile robotter klarede logistiske opgaver på en hospitalsafdeling, og en robotarm var implementeret til at håndtere blodprøvetagning.
Formålet var at undersøge, hvordan robotteknologi påvirker medarbejdernes arbejdsgang og patienters generelle oplevelse – samt hvorfor den store udbredelse af robotter i sundhedsvæsenet stadig lader vente på sig.
Ved hjælp af realistisk evaluering og kvalitative interviews identificerede jeg både potentialer og barrierer ved implementeringen.
De vigtigste fund
- Patienterne værdsætter effektivitet – men menneskelig kontakt skal bevares
De patienter, jeg interviewede i forbindelse med mit speciale, oplever robotteknologien som en positiv tilføjelse til deres behandlingsforløb. Særligt fremhæver de, hvordan teknologien frigiver tid hos sundhedspersonalet, hvilket betyder mere ro, nærvær og opmærksomhed til patienterne. Robotten bliver ikke opfattet som en erstatning for omsorg, men som et støttende redskab, der hjælper personalet med rutineprægede opgaver. På den måde kommer teknologien indirekte patienterne til gode. I nogle tilfælde – særligt blandt børn og forældre – bliver robotten også beskrevet som en tryg og opmuntrende faktor, der skaber afledning fra sygdom og utryghed. Det understreger, at teknologien i sig selv ikke nødvendigvis opleves som kold eller afhumaniserende, så længe den bruges effektivt og ikke træder i stedet for den menneskelige relation.
- Sundhedspersonalet var ambivalente
Blandt dele af sundhedspersonalet ses robotter som en kærkommen hjælp i en travl hverdag, mens andre frygter, at teknologi kan erstatte deres faglighed eller skabe nye arbejdsgange uden tilstrækkelig inddragelse. Modstand mod nye løsninger opstår ofte, når implementering og forandringsledelse forsømmes. Mennesker reagerer naturligt med usikkerhed – især hvis de mister grebet om det velkendte. Derfor kræver succesfuld forandring tid, tydelig kommunikation og psykologisk tryghed.
- Organisatoriske strukturer spænder ben
En af barriererne for implementering af robotteknologi i sundhedsvæsenet er de komplekse og ofte opsplittede organisatoriske strukturer. I mit speciale fremgår det, hvordan manglende tværfagligt samarbejde mellem teknikere, klinikere og ledelse skaber et fragmenteret ansvar, hvor ingen føler ejerskab over teknologien. Når robotløsninger ikke forankres i ledelsen eller indarbejdes i eksisterende arbejdsgange, opstår der forvirring, modstand og i værste fald teknologier, der står stille. Det betyder, at selv lovende innovationer kan ende som isolerede pilotprojekter uden opfølgning, læring eller strategisk videreførelse. For at sikre varig effekt kræver det en tydelig organisatorisk forankring, løbende evaluering, klar ansvarsfordeling og en fælles forståelse for teknologiens formål og værdi.
Mine bedste råd til sundhedsvæsenet
På baggrund af specialet har jeg tre klare råd til beslutningstagere og praktikere, der ønsker at implementere robotteknologi i sundhedsvæsenet:
- Involvér brugerne fra start
Teknologi må aldrig være et "top-down"-projekt. Når brugerne føler ejerskab og har mulighed for at give input, øges chancen for, at teknologien bliver meningsfuldt integreret i hverdagen og ikke opleves som noget påtvunget udefra. Det reducerer modstand mod forandring og skaber psykologisk tryghed i mødet med det nye. For at sikre dette bør der løbende foretages evalueringer – både før, under og efter implementeringen – hvor brugernes erfaringer og behov bliver systematisk indsamlet og anvendt til justering og læring. Evaluering handler ikke kun om at måle effekt, men også om at sikre at teknologien fungerer i den konkrete kontekst og bliver oplevet som en reel støtte i stedet for en belastning.
- Tænk helhedsorienteret og tværfagligt
Robotter må ikke blot være tekniske løsninger. De skal passe ind i komplekse arbejdsgange og organisatoriske kontekster. Det skal ligesom give mening for konteksten, hvor robotten skal tilføre værdi. Desuden er samarbejde vigtigt mellem teknikere, klinikere, ledere og eventuelt leverandører. Dette tværfaglige samarbejde er ofte udfordrende, fordi aktørerne ikke nødvendigvis taler samme sprog, hverken fagligt eller organisatorisk. For at lykkes kræver det gensidig respekt for faglighederne og en bevidst indsats for at skabe fælles forståelse. Det handler ikke om, at alle skal kunne alt, men om at skabe et fælles rum, hvor forskellige perspektiver bliver oversat, koordineret og samlet om et fælles mål: at teknologien skal være meningsfuld og værdiskabende for alle.
- Skab rum for eksperimenter – og lær af dem
Pilotprojekter er ofte nødvendige første skridt, når ny teknologi skal afprøves i sundhedsvæsenet. De giver mulighed for at eksperimentere i mindre skala, justere undervejs og afprøve teknologiens funktion i praksis uden at risikere store konsekvenser. Men alt for ofte forbliver projekterne isolerede – uden systematisk opsamling af erfaringer, uden vidensdeling og uden plan for opskalering. Når projektperioden slutter, dør initiativet ud, og de læringer, der kunne have haft stor værdi for organisationen, går tabt. For at undgå dette skal der allerede fra starten tænkes i evaluering, dokumentation og overførbarhed. Hvad virker – og hvorfor? Hvilke barrierer blev mødt, og hvordan blev de håndteret? Hvad kan andre afdelinger, hospitaler eller kommuner lære af dette? Erfaringer skal synliggøres.
Fremtiden
Robotter kan være en del af løsningen på nogle af sundhedsvæsenets største udfordringer, ikke mindst i lyset af personalemangel og en aldrende befolkning.
Automatisering af rutineopgaver og støtte til personalet kan aflaste en presset sektor og frigøre tid til de opgaver, der kræver menneskeligt nærvær og faglighed. Men det er vigtigt at understrege: teknologien skaber ikke værdi i sig selv – det gør mennesker. Det er sundhedsprofessionelle, patienter og teknikere, der sammen former, hvordan teknologien bliver brugt og oplevet.
Hvis vi skal lykkes med at integrere robotter i sundhedsvæsenet på en meningsfuld måde, kræver det mere end tekniske løsninger. Det kræver langsigtet tænkning, evaluering, tværfagligt samarbejde og modet til at sætte menneskelige behov i centrum for den teknologiske udvikling.
Først da bliver robotter ikke bare en teknologisk nyskabelse – men en reel brik i opbygningen af et mere bæredygtigt, effektivt og medmenneskeligt sundhedsvæsen.
Indholdet i CareNets Gæsteklummer er udarbejdet af skribentenselv, og indholdet er dermed også skribentens egne tanker og holdninger.
Om skribenten:
Navn:
Nikoline Bladt Radich Madsen
Alder:
25 år
Baggrund:
Nikoline er bosiddende i Odense og har netop færdiggjort en kandidatuddannelse inden for sundhedsvidenskab på Syddansk Universitet. Specialeafhandlingen omhandler robotteknologi i sundhedsvæsenet.
Hun har en forkærlighed for robotteknologi – særligt med henblik på at styrke effektiviteten og kvaliteten i sundhedsvæsenet. Her er specielt implementering, evaluering, brugerperspektiver og innovative løsninger inden for interesseområdet.
Nikoline er desuden også uddannet sygeplejerske med 5 års erfaring og er ansat som Student Worker ved Universal Robots.
Del dit bidrag med netværket
Har du en god idé til et bidrag til Gæsteklummen?
Læs mere om formatet her og tag endelig kontakt til journalist hos CareNet, Malthe Bendix Søgaard, på ms@danish.care. Sammen kan I aftale nærmere om bidragets indhold, deadline for udgivelse og andet praktisk vedrørende klummebidraget.
Hos CareNet er alle ikke-kommercielle perspektiver velkomne. Lad os sammen blive klogere på ny teknologi - vi glæder os til at give endnu et bidrag til den essentielle deling af viden, erfaringer og nye perspektiver til inspiration for hele netværket og alle omkring.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?
Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.
Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.
Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.