CareNet-Gæsteklumme: Når teknologien bipper, og mennesket forsvinder

I mange år har jeg arbejdet med velfærdsteknologi. Ikke fra skrivebordet – men i mødet med mennesker.  

Jeg har stået med idéer, tests og implementeringer. Jeg har opfundet nyt og været med i opstarten af løsninger, der skulle skabe tryghed, frigive tid og gøre en forskel for både borgere og medarbejdere.  

Men jeg har også set, hvordan nogle af de bedste idéer aldrig kom videre end til pilotprojektet. Hvordan teknologi, der egentlig var skabt til at hjælpe, i stedet blev en ekstra opgave. Og hvordan vi gang på gang prøver at sætte strøm til hverdagen – uden for alvor at spørge, om det er dét, der er brug for.

Mellem vision og virkelighed

Vi taler meget om velfærdsteknologiens potentiale. Om at frigive hænder, skabe tryghed, effektivisere. Og alt det giver god mening – på papiret. Men ude i virkeligheden går det ikke altid som planlagt.  

Jeg oplever, at vi har en tendens til at gentage hinanden: Nye tests. Nye kommuner. Nye buzzwords. Men mange af de løsninger, vi afprøver igen og igen, kender vi allerede. Det er bare sjældent, de kommer videre og bliver skaleret.  

Måske handler det ikke om, at vi ikke vil – men om at det er svært. For teknologien er én ting. Mennesker og virkelighed er noget helt andet.

Min vinkel – fra praksis og en pause

Jeg har ufrivilligt været væk fra arbejdsmarkedet i en periode. Ikke fordi jeg ønskede det – men fordi livet nogle gange trækker tæppet væk under én.  

Det har givet mig et andet perspektiv. Jeg har mærket, hvordan det føles at stå på sidelinjen. At se tingene udefra. Og det har givet mig tid til at tænke over, hvordan vi egentlig bruger teknologien i hverdagen.  

For der er noget, vi skal turde tale om: Vi glemmer nemlig nogle gange at spørge, hvad der giver mening i praksis. Ikke bare i præsentationen. Ikke bare på afdelingsmødet. Men dér, hvor borgeren sidder. Hvor medarbejderen løber stærkt. Hvor hverdagen er tæt, uforudsigelig og sjældent lineær.

Hvad kan vi gøre anderledes?

Her er fem enkle perspektiver fra min stol:

1. Involver dem, det handler om
   Brugere – både borgere og medarbejdere – skal ikke bare ’involveres’ som en formalitet. De skal lyttes til, og deres erfaringer skal have reel betydning for udvikling og valg af teknologi.  

2. Vær kritisk over for, hvad vi måler på  
   Er det vigtigste, hvor mange gange en sensor har bimlet? Eller hvordan borgeren har haft det? Vi skal være varsomme med at reducere omsorg til datapunkter. Det kan være fristende – men det kan også fjerne fokus fra det væsentlige.

3. Tænk mindre pilot – mere drift
   Vi skal turde sætte ambitionen om, at teknologi skal fungere i drift. Det er fint at teste – men test med det formål at implementere. Ikke bare for at kunne sige, at vi har gjort det.

4. Teknologi skal støtte – ikke erstatte
   Det er ikke teknologien i sig selv, der skaber værdi. Det er måden, vi bruger den på. Den skal give tid til det menneskelige – ikke tage det fra os.

5. Ledelse og tillid er nøglen
   Implementering kræver mod. Og mod kommer kun, hvis der er opbakning. Teknologi bliver aldrig forankret, hvis medarbejderne føler sig alene eller utrygge i forandringen. Vi skal bygge på relationer – ikke bare systemer.

Og lidt afsluttende refleksion…
Jeg tror ikke, der findes én rigtig løsning eller model. Men jeg tror, vi kan nå langt, hvis vi tør være ærlige om, hvad der virker – og hvad der ikke gør. Hvis vi lytter. Og hvis vi husker, at velfærdsteknologi først og fremmest handler om mennesker – ikke systemer.

Jeg har helt sikkert ikke alle svarene. Men måske kan jeg stille spørgsmål nok til at sætte noget i gang.

Del dit bidrag med netværket

Har du en god idé til et bidrag til Gæsteklummen?  

Læs mere om formatet her og tag endelig kontakt til journalist hos CareNet, Malthe Bendix Søgaard, på ms@danish.care. Sammen kan I aftale nærmere om bidragets indhold, deadline for udgivelse og andet praktisk vedrørende klummebidraget.

Hos CareNet er alle ikke-kommercielle perspektiver velkomne. Lad os sammen blive klogere på ny teknologi - vi glæder os til at give endnu et bidrag til den essentielle deling af viden, erfaringer og nye perspektiver til inspiration for hele netværket og alle omkring.