CareNet og Videnscenter for Velfærdsteknologi afholder i samarbejde temadag med fokus på implementering af velfærdsteknologi den 10. marts 2026 i Odense
Læs mere og tilmeld dig her (OBS. gratis som medlem af CareNet)Bæredygtig velfærdsteknologi: Her er Årets Idé fra Bæredygtighedsdagen 2025
For fjerde år i træk afholdt Videnscenter for Velfærdsteknologi bæredygtighedsdag for elever på landets social- og sundhedsskoler, hvor 2000 elever dystede om prisen for Årets Idé med fokus på bæredygtighed og velfærdsteknologi.
Af: Malthe Bendix Søgaard
Igen i år samlede netværksmedlem og -partner, Videnscenter for Velfærdsteknologi et væld af elever fra de danske social- og sundsskoler under samme tag til den årligt tilbagevendende bæredygtighedsdag.
Formålet med dagen er at give eleverne en dybere forståelse af bæredygtighed gennem konkrete og praksisnære eksempler fra deres fagområde. I år deltog intet mindre end 2000 elever fra otte forskellige SOSU-skoler under emnet; Bæredygtighed i et bredt perspektiv, og dagen igennem kunne de lade sig inspirere til at tage bæredygtige initiativer både under uddannelsen og i deres fremtidige arbejde.
- Bæredygtighedsdagen er vigtig for vores fag, fordi den giver eleverne muligheden for at koble teori, faglighed og innovation på en måde, der spejler den virkelighed, de skal ud i. Når eleverne arbejder med konkrete udfordringer og udvikler løsninger, styrker det både deres faglige selvtillid og deres forståelse for, hvordan velfærdsteknologi og bæredygtighed går hånd i hånd i praksis, lyder det fra Maj Britt Weidinger, Videnscenterchef ved Videnscenter for Velfærdsteknologi.
Årets Idé – Multi Marianne 10000
I løber af dagen arbejdede eleverne blandt andet med at udvikle innovative idéer og kreative løsninger, styrke samarbejdsevner og handlekompetence samt at reflektere fagligt, praktisk og etisk i arbejdet tæt på borgerne.
I samme forbindelse med bæredygtighedsdagen fik eleverne lejlighed til at arbejde med nye, innovative idéer, hvor en kombination af bæredygtighed og velfærdsteknologi skulle være med til at løse en konkret udfordring i praksis. Og på bagkant er der nu fundet en endelig vinder af Årets Idé på Bæredygtighedsdagen 2025.
Mød årets vinder… Multi Marianne 10000 fra Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens. Multi Marianne 10000 er en multifunktionsrobot, der på kreativ vis kombinerer rengøring (støvsugning og gulvvask), sensorbaseret overblik i lokalet og understøttelse af medarbejdernes arbejde.
Løsningen er fremhævet for sit fokus på social bæredygtighed, innovation, organisatorisk effekt og forbedring af både borger- og medarbejderperspektivet.
”Det er en fornøjelse at opleve kvaliteten af de forskellige elev-præsentationer fra SOSU-Skolernes Bæredygtighedsdag 2025. Niveauet er meget højt, ikke mindst taget i betragtning, at eleverne reelt kun har haft en halv dag til at udvikle ideerne til deres prototype på et nyt hjælpemiddel. Vinderen, som er et skarpt ungt og kvindeligt team fra SOSU FVH – Fredericia med løsningen Multi Marianne 10000 har i min optik formået at lave noget så sjældent, som et perfekt pitch på video til os i dommerpanelet.”
”Leveret med entusiasme, faglig viden og en god portion humor, præsenterer teamet os for multifunktionsrobotten Marianne, der er udtænkt til at kunne både støvsuge og vaske gulv, men også styre overblikket i lokalet med sensorer i borgerens hjem eller plejehjem, hvilket skal styrke personalets fokus på borgerne, og samtidig sikre bedre udnyttelse af personaleressourcerne i travle teams i driften. Løsningen taler oplagt ind i social bæredygtighed, og med deres fokus på sundhed og trivsel for både borger og medarbejder, er multifunktionsrobotten Marianne – og det seje team – en klar vinder i 2025.” Tillykke fra Danish.Care – og velkommen i branchen,” lyder det fra netværksleder i CareNet og chefkonsulent i Danish.Care, Anders Lyck Fogh-Schultz, som var en del af juryen i forbindelse med prisoverrækkelsen.
Stor ros til eleverne
Juryen, som bestod af i alt fire personer, havde generelt stor ros tilovers for SOSU-eleverne, som kom med mange spændende og gode idéer, der kombinerede bæredygtighed og velfærdsteknologi.
Fra juryen lyder det blandt andet:
”Tusind tak til jer alle for jeres eminente arbejde. Det er imponerende, hvad I har formået at skabe på så kort tid. At I har sikret jer en høj kvalitet i både idéudviklingen og løsningsforslaget, er ganske imponerende. Jeg er meget imponeret over jeres forståelse af borgernes udfordringer og jeres professionsudfordringer. Jeres løsninger vidner om en dyb forståelse af at forene professionens innovationsbehov samt kvalitet over for borgerne – til dette skal I have en stor tak” – Pernille Berg, Forsknings- og programchef, Fonden for Entreprenørskab.
”Det har været meget inspirerende at se, hvordan I har taget emnet til jer, gjort det til jeres eget og arbejdet kreativt med det på så mange forskellige måder. I fortjener stor ros for de gennemarbejdede idéer, I har udviklet. Det er imponerende, hvor langt I er kommet på så kort tid. For mig viser det et stort engagement og en reel vilje til fortsat at forbedre jeres fag – både til gavn for dem, I hjælper og plejer, men også for at udvikle og styrke jeres egne arbejdsgange. Jeres unikke viden om jeres specifikke fagområder er uvurderlig og helt afgørende for både udvikling og realisering af fremtidens bæredygtige løsninger inden for SOSU-området – så bliv endelig ved med at bringe jeres idéer i spil, stille spørgsmål og udfordre vanetænkning” – Sofie Kjøller Jørgensen, Konsulent, Opfinderrådgivningen, Teknologisk Institut.
”Som repræsentant for Danish.Care – Branchen for hjælpemidler og velfærdsteknologi er det en fornøjelse at opleve kvaliteten af de forskellige elev-præsentationer fra SOSU-Skolernes Bæredygtighedsdag 2025. Niveauet er meget højt, ikke mindst taget i betragtning, at eleverne reelt kun har haft en halv dag til at udvikle ideerne til deres prototype på et nyt hjælpemiddel” – Anders Lyck Fogh-Schultz, Chefkonsulent, Danish.Care.
Juryen
Vinderen blev udpeget af en jury bestående af fire personer:
- Pernille Berg, Forsknings- og programchef, Fonden for Entreprenørskab
- Sofie Kjøller Jørgensen, Konsulent, Opfinderrådgivningen, Teknologisk Institut
- Anders Lyck Fogh-Schultz, Chefkonsulent, Danish.Care
- Maj Britt Weidinger, Videnscenterchef, Videnscenter for Velfærdsteknologi
Videnscenter for Velfærdsteknologi er både medlem af og partner i CareNet
Deltag i arrangementet
Skal du med til CareNet og Videnscenter for Velfærdsteknologis fælles temadag om implementering af velfærdsteknologi den 10. marts 2026 i Odense?
Tid: Den 10. marts 2026 klokken 09:30 - 16:00
Sted: Social- og sundhedsskolen Fyn - Odense, Blangstedgårdsvej 4, 5220 Odense SØ
Arrangør: CareNet – Dansk netværk for sundheds- og velfærdsteknologi i samarbejde med medlem og partner Videnscenter for Velfærdsteknologi.
I løbet af dagen vil der være teknologibasar med produkt- og løsningsfremvisning, og studerende fra DigiTech-uddannelsen på SOSU Fyn vil kigge nysgerrigt med
Priser:
CareNet-medlemmer: Gratis
Danish.Care-medlemmer: 845 kroner eksklusiv moms
Ikke-medlemmer: 995 kroner eksklusiv moms
Prisen er inklusiv fuld forplejning i løbet af dagen
Tilmelding:
Frist: Den 27. februar 2026.
Efter ovenstående frist vil tilmeldingen være bindende. Du er dog velkommen til at sende en anden i dit sted (Fulde navn, titel og organisation på stedfortræderen skal oplyses direkte til os senest 48 timer før arrangementet).
Ved afbud efter 27. februar 2026 eller ved udeblivelse på dagen betaler CareNet-medlemmer et no-show-gebyr på 500 kroner eksklusiv moms. Danish.Care og Ikke-medlemmer betaler fuld pris for deltagelse ved afbud efter tilmeldingsfristen eller udeblivelse på dagen.
Oplysninger om stedfortræder eller afbud sendes pr. mail til Malthe Bendix Søgaard på; ms@danish.care
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?
Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.
Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.
Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.





.png)

