Anna, Børge, Carla og velfærdsteknologien: Stort fald i antallet af forflytningsulykker i Aarhus Kommune

‍Udviklingen af et nyt ergonomikoncept i 2018 og etableringen af Undervisningscenter for Velfærdsteknologi har mindsket antallet af forflytningsulykker med 62 procent i Aarhus Kommune.

Anna, Børge og Carla…

Tre velkendte navne, men hvorfor er de egentlig relevante?

I Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune har de tre ovennævnte navne en central betydning. De tre navne – og de generiske personer bag navne – har nemlig haft stor betydning for, at man i kommunen har formået at mindske antallet af forflytningsulykker ganske markant.

Nyt ergonomikoncept og Undervisningscenter for Velfærdsteknologi

Nærmere bestemt er man gået fra at have 138 forflytningsulykker i 2017 til at have 53 forflytningsulykker i 2024 – det er et fald på 62 procent.

Hovedårsagerne til det flotte resultat er, at man i 2018 udviklede et nyt ergonomikoncept og samtidig etablerede et Undervisningscenter for Velfærdsteknologi, hvor man blandt andet prioriterer undervisning i at bruge forflytningshjælpemidler korrekt.

- I Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune arbejder vi ud fra tre trin, når det kommer til brugen af hjælpemidler. Trin ét er, at et givent hjælpemiddel først og fremmest er tilgængeligt. Hvis det er det, så er trin to, at vi skal bruge det tilgængelige hjælpemiddel. Trin tre handler om, at det enkelte hjælpemiddel så skal bruges hensigtsmæssigt, og det er et rigtigt vigtigt punkt – det handler om kompetenceudvikling. Det kræver fokuseret undervisning i det enkelte hjælpemiddel, og det er dét, vi sikrer med vores Undervisningscenter for Velfærdsteknologi, fortæller Cecilie Høegh Langvad, som er uddannet ergoterapeut og fungerer som ergonomiansvarlig.

De tre navne

I Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune følger alle medarbejdere ergonomikonceptet, og det indebærer blandt andet, at man regelmæssigt deltager på obligatoriske ergonomikurser.

Over årene er kvaliteten af ergonomiundervisningen desuden blevet løftet, ved at man i kommunen har uddannet egne ergonomiundervisere og samlet alle kurserne centralt på det føromtalte undervisningscenter. Og det leder tilbage til de tre navne, Anna, Børge og Carla.

Anna, Børge og Carla spiller en stor rolle i, at man i Aarhus Kommune har mindsket antallet af forflytningsulykker i så markant grad, som tilfældet er. De tre navne dækker nemlig over tre funktionsniveauer, der anvendes i undervisningen som cases.

Anna er den gående borger og dermed den med højest funktionsniveau af de tre, Børge er den siddende borger, mens Carla er den liggende borger og dermed den med lavest funktionsniveau af de tre. I undervisningen tages der udgangspunkt i de tre borgere og de mange hverdagssituationer, de befinder sig i dagligt.

- Anna, Børge og Carla skal alle op fra morgenstunden og ud af sengen, de skal vaskes, have tøj på, på toilet og mange andre ting i løbet af dagen, inden de igen skal i seng – ligesom alle andre. De alle risikerer desuden også at falde i løbet af dagen, og der skal vi være klar til at kunne hjælpe dem op igen, fortæller Cecilie Høegh Langvad og fortsætter:

- Det vigtige her er forskelligheden i funktionsniveauet. Borgerne kan hver især noget forskelligt – og det skal vi møde dem i og bevare, så vi arbejder ud fra den rehabiliterende tilgang. Og så er der ting, de ikke kan, og der skal vi selvfølgelig være der til at hjælpe dem. Her kan bestemte velfærdsteknologiske hjælpemidler gøre en stor forskel, men fokus skal ikke være på den bestemte teknologi, men på borgeren og dennes funktionsniveau. Det er dét, der er centralt i vores undervisning. Vores medarbejdere skal kunne vurdere borgerens funktionsniveau ordentligt i hverdags- og plejesituationer, og derpå kan de udvælge den teknologi, der giver mening at bruge – både for borgeren, personalet og for deres fælles sikkerhed.

Sikkerheden i top

Alt efter hvilket funktionsniveau, der er tale om, kan forskellige hjælpemidler bringes i spil – og her skal sikkerheden være i top for alle parter.

- Personalesikkerhed og borgersikkerhed hænger typisk sammen. Når det er sikkert for personalet at benytte en given teknologi i forbindelse med plejen af den enkelte borger, så er det ofte også sikkert for borgeren – og omvendt, fortæller Cecilie Høegh Langvad og fortsætter:

- De typiske ulykker sker i forbindelse med et fald, hvor den ene (borgeren) eller anden (medarbejderen) griber ud efter den anden part. Vi oplever, at Børge (den siddende) har det ’farligste’ funktionsniveau, når det kommer til fald. Han er lidt midt imellem de to yderpunkter. Typisk ser man nedslidning af medarbejdere, hvis ikke man arbejder hensigtsmæssigt med en borger som Carla (den liggende). Den borger, der har mindst nedslidende effekt og har lavest risiko for en forflytningsulykke, er Anna (den gående).

Forflytningshjælpemidlerne, der bruges i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune, er de store velkendte forflytningshjælpemidler. Det gælder alt fra loftlifte, plejesenge og vendesystemer, til kørestole, sejl og bækkenstole. Målet er først og fremmest at forebygge ulykker blandt borgerne og medarbejderne, men også at tiltrække nye medarbejdere.

- Vi vil naturligvis rigtig gerne forbygge ulykker blandt medarbejderne – ligesom vi også vil undgå nedslidning af vores medarbejdere. Det er noget, der er med til at styrke arbejdsmiljøet, og dermed er det også en faktor, der kan være med til at tiltrække nye medarbejdere, slutter Cecilie Høegh Langvad.  

I Aarhus Kommunes Undervisningscenter for Velfærdsteknologi er det i dag 35 undervisere, som alle er uddannede ergoterapeuter og/eller fysioterapeuter, som varetager undervisningen.

Aarhus Kommune er medlem af CareNet