Webinar: Fra anbefaling til handling – Velfærdsteknologi i ældreplejen
Online - Teams
14:00 - 15:30
Videnscenter for Velfærdsteknologi og CareNet inviterer i fællesskab til webinar, der med afsæt i de syv anbefalinger, Ældreministeriet har modtaget til udbredelse af velfærdsteknologi i ældreplejen, skal se nærmere på, hvordan vi går fra anbefalinger til handling.
Læs mere og tilmeld dig webinaret her
Hvordan går vi fra anbefalinger på papiret til konkrete handlinger i praksis?
Ældreministeriet fik tilbage i september måned 2025 overrakt syv anbefalinger til udbredelse af velfærdsteknologi i ældreplejen. Disse skal være med til at danne baggrund for en konkret national strategi for velfærdsteknologi.
Derfor er netværkspartner Videnscenter for Velfærdsteknologi og CareNet samt Danish.Care gået sammen om et webinar, der stiller skarpt på, hvordan vi kan få de syv anbefalinger ud at leve, så det ikke blot bliver endnu et dokument i bunken, som samler støv og ikke skaber handling.
Webinaret finder sted den 10. december 2025 fra klokken 14:00 – 15:30.
To skarpe oplæg
Webinaret har til formål at inspirere undervisere, kommuner, oplæringsansvarlige og andre der interesser sig for velfærdsteknologi, til hvordan anbefalingerne kan omsættes til praksis og skabe værdi i ældreplejen.
Til at dykke dybere ned i materien har vi allieret os med to stærke oplægsholdere, som hver især får 25 minutters taletid.
Den første med mikrofonen er Nicoline Harreskov, som er souschef ved Center for Ældrepolitik og Implementering i Ældreministeriet. Under overskriften; Udbredelse af velfærdsteknologi – anbefalinger fra partnerskab og den videre vej, vil Nicoline Harreskov – med udgangspunkt i de syv anbefalinger – tage deltagerne med ned ad vejen for udbredelse af velfærdsteknologi i fremtiden. Når en egentlig strategi på området er på plads.
Efter en kort pause tager Ivan Kjær Lauridsen, som er velfærdsteknologichef ved Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune, over. I sit oplæg vil han se nærmere på sammenhængen mellem de syv anbefalinger og de satsningsområder, man i Aarhus Kommune arbejder med i strategien ’Meget mere velfærdsteknologi’. Det sker under overskriften; Sammenhængen mellem anbefalingerne og satsningsområder i Aarhus Kommune.
Skal du med?
Tilmelding til dette webinar sker gennem Videnscenter for Velfærdsteknologi. Deltagelsen er gratis, og når du har tilmeldt dig, modtager du et link direkte i din indbakke.
(Klik på pilen for at se hele dagens program)
14:00 - 14:05 Velkomst
14:05 - 14:30 Udbredelse af velfærdsteknologi – anbefalinger fra partnerskab og den videre vej
v/ Nicoline Harreskov, souschef, Center for Ældrepolitik og Implementering, Ældreministeriet
I september kom Partnerskab for udbredelse af velfærdsteknologi med deres anbefalinger, der skal kvalificere regeringens kommende strategi for udbredelse af velfærdsteknologi. Nicoline Harreskov, souschef i Ældreministeriet, vil fortælle om anbefalingerne og den videre vej for udbredelse af velfærdsteknologi.
14:30 - 14:40 Kort pause
14:40 - 15:05 Sammenhængen mellem anbefalingerne og satsningsområder i Aarhus Kommune
v/ Ivan Kjær Lauridsen, Velfærdsteknologichef, Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune
Ivan Kjær Lauridsen vil fortælle om sammenhængen mellem anbefalingerne og de satsningsområder, vi i Aarhus arbejder med ud i Strategien ”meget mere velfærdsteknologi”
15:05 - 15:15 Afslutning og tak for i dag
Deltag i arrangementet
PRAKTISK INFORMATION
Tid: Den 10. december 2025 klokken 14:00 - 15:30
Sted: Online - Teams
Arrangør: Videnscenter for Velfærdsteknologi i samarbejde med CareNet – Dansk netværk for sundheds- og velfærdsteknologi
Priser:
Gratis





.png)

.jpg)