CareNet-Webinar: Når læseevnen bliver en barriere i plejen – praksisnære afprøvninger af briller mod visuel ordblindhed
Online - Teams
10:30 - 11:30
CareNet inviterer – i samarbejde med medlem Lexilens og Center for Velfærdsteknologi i Aalborg – til et nyt webinar i rækken. Denne gang med fokus på praksisnære afprøvninger af briller mod visuel ordblindhed.
Behovet for teknologier, der kan bidrage positivt i plejen – hvad end det handler om at sikre tryghed og livskvalitet for den enkelte borger, at frigøre arbejdskraft, som i stedet kan bruges på den nære pleje og omsorg, skabe et bedre arbejdsmiljø for plejepersonalet eller noget helt fjerde – er stort.
Derfor har vi i CareNet løbende en række webinarer i kalenderen, hvor vi åbner de digitale døre for jer med interesse for sundheds- og velfærdsteknologiske løsninger, der har bevist deres potentiale på et eller flere af disse områder.
Denne gang kommer det til at handle om pleje- og omsorgsmedarbejdere med læse- og skrivevanskeligheder, som bunder i visuel ordblindhed, og hvordan man ved hjælp af teknologi kan gøre medarbejderens forudsætninger for at kunne udføre sit arbejde bedre.
Webinaret løber af stablen den 09. juni 2026 klokken 10:30 -11:30.
Overskrift: Når læseevnen bliver en barriere i plejen – praksisnære afprøvninger af briller mod visuel ordblindhed
Beskrivelse: Bogstaver der flyder sammen, hopper eller forsvinder under læsning… For nogle fagprofessionelle i plejen er læsning ikke bare en lille udfordring – det er en daglig barriere. Dokumentation, instruktioner og skriftlig kommunikation er en fast del af arbejdet, og når teksten driller, kan det påvirke både arbejdsglæde, kvalitet og sikkerhed.
På dette webinar får du et unikt indblik i et praksisnært samarbejde mellem Center for Velfærdsteknologi i Aalborg, Plejecentret Annebergscentret og Lexilens. Her har medarbejdere testet specialudviklede briller, der kan reducere visuelle forstyrrelser – og resultaterne er både konkrete og gode.
Få indsigt i:
- Forskningen bag Lexilens-teknologien – og hvorfor det virker
- Hvilke medarbejdere i jeres organisation der kan få gavn af løsningen
- Hvordan brillerne er blevet afprøvet i praksis
- Hvilken forskel det har gjort for medarbejderne
Oplægsholdere: Andrés Rose Millan Sørensen, konsulent, Center for Velfærdsteknologi, og Sanne Krogh, konsulent, Lexilens Nordic
Flere webinarer i støbeskeen
Selve indholdet på de enkelte webinarer vil blive fastlagt løbende, og ønsker og forslag til emner modtages meget gerne. Har du en god idé eller en case til et kommende webinar? Så læs mere her og tag endelig kontakt til journalist hos CareNet, Malthe Bendix Søgaard på ms@danish.care.
(Klik på pilen for at se hele dagens program)
Deltag i arrangementet
PRAKTISK INFORMATION
Tid: Den 09. juni 2026 klokken 10:30 - 11:30
Sted: Online - Teams
Arrangør: CareNet – Dansk netværk for sundheds- og velfærdsteknologi
Oplægsholdere: Center for Velfærdsteknologi og Lexilens Nordic
Priser:
CareNet-medlemmer: Gratis
Arrangementet er som udgangspunkt kun for medlemmer af CareNet. Er du ikke medlem, men ønsker at deltage alligevel, kan du fortsat tilmelde dig via linket, hvorefter vi vil kontakte dig med henblik på at drøfte et eventuelt medlemskab af netværket. Du kan læse mere om de mange fordele, du og din organisation får som medlem af netværket her. Du er også altid velkommen til at kontakte netværksleder, Anders Lyck Fogh-Schultz, for en uforpligtende snak på alfs@danish.care eller +45 2299 3244.
Tilmelding:
Via linket tilmelder du dig hele webinarrækken. Hver gang et nyt webinar i rækken programsættes, tilmeldes du automatisk og modtager en kalenderinvitation med et Teams-link til det enkelte webinar.
Det er ikke bindende at deltage i alle webinarer, og du kan blot acceptere eller afslå den enkelte invitation. Hvert webinar vil vare cirka 45-60 minutter.





.png)

.jpg)