Hjemmesiden bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookiesOK
Centerleder: Implementering er vejen til innovationsværdi

Centerleder: Implementering er vejen til innovationsværdi

07. august 2019

Implementeres innovation ikke ordentligt, mister den sin værdi, og det fulde potentiale forløses ikke, mener centerleder i COI, Pia Gjellerup.

Når det kommer til nye løsninger, er det ofte selve skabelsesprocessen, som løber med opmærksomheden. Centerleder i COI, Pia Gjellerup, mener, at der er for lidt fokus på implementering af innovation.

Det skriver Center for Offentlig Innovation i en artikel.

Implementeringen er afgørende

Ofte er der ikke lagt en ordentlig plan for, hvordan en ny løsning skal implementeres og tages i brug i hele organisationen. Det medfører ifølge Pia Gjellerup, at alt for mange innovationer ikke opnår det potentiale, som de kunne have opnået, hvis innovationerne blev ført ud i livet i fuld skala.

- En innovation, der ikke kommer ind at bo i driften, skaber ikke nogen værdi. Og så er der altså kun tale om et forsøg på innovation – ikke ægte innovation. Så er det et stykke arbejde, der har været sjovt at tale om, men som ikke har gjort nogen reel forskel, siger hun i artiklen og tilføjer.

Hun mener derfor, at det er afgørende at gennemføre sin innovationsproces, så løsningen integreres i den daglige drift. Det er således nødvendigt at investere tid i de medarbejdere, der skal arbejde på en ny måde.

Pia Gjellerup opfordrer til, at man fra begyndelsen tænker implementering ind i projekter.

- Implementering er vigtigt at få fokus på, så det rummes inde i projektet. Et projekt er ikke færdigt, før man holder op med at tale om det som et projekt, siger hun.

Fokus på implementering til ”Velfærdsteknologi anno 2019”

Ønsker du at blive klogere på implementering af velfærdsteknologi? Til den årlige, nationale konference ”Velfærdsteknologi anno 2019” sætter CareNet i samarbejde med Teknologisk Institut og Danish.Care implementering på dagsordenen. Det sker under overskriften ”Implementering i praksis: Vi stiller skarpt på erfaringer og udfordringer fra velfærdsteknologiprojekter fra en række danske kommuner”. Læs mere og tilmeld dig konferencen her.

Kilde: coi.dk

Læs mere her.