Hjemmesiden bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookiesOK
CareNet-Temadag: Datadrevet Dagligdag – og Nat

CareNet-Temadag: Datadrevet Dagligdag – og Nat

07. februar 2019

Vær med, når CareNet i samarbejde med Københavns Kommune præsenterer en spændende og lærerig temadag om datadrevet dagligdag med sensorer og intelligens i hjælpemidler og velfærdsteknologi

Udbredelsen af sensorer og de såkaldte intelligente hjælpemidler nærmest eksploderer i disse år. Teknologiens udvikling muliggør nye avancerede løsninger, der kombinerer it-arkitektur og data med de traditionelle hjælpemidler, som markedet har kendt i mange år. Og brugen af netop data giver os nye måder at tilrettelægge og videreudvikle servicen over for den enkelte borger – både i forhold til optimering af pleje, bl.a. om natten, men også i forhold til tracking af brug af hjælpemidlernes funktioner og lokalitet. Data bliver med andre ord et redskab til ledelse og en ændret praksis hos medarbejderne.

CareNet-Temadagen `Datadrevet Dagligdag´ hjælper dig med at navigere i det for nogle ukendte data-farvand, og viser bl.a., hvordan Københavns Kommune har testet sensorer på to konkrete områder:

  • Sensorer i hjælpemidler (fx tracking og logistik, ressourceudnyttelse)
  • Personlige sensorer (fx sengesensorer)

Du kan blandt andet opleve Gunnar Kramp fra Alexandra Instituttet, der vil give et overblik over økosystemet. Internet of Things (IOT) giver nye muligheder I sundhedssektoren, men forudsætter et godt kendskab til det netværk af aktører og interessenter, der skal fungere for at det lykkedes.

Cases på dagen
Temadagen vil præsentere en række cases i forhold til arbejdet med sensorer på social- og sundhedsområdet i Københavns Kommune, hvor data og intelligens bidrager til opgaveløsningen.

Suma Care
Du kan blandt andet høre om Suma Care v/ Product Manager Anne Cordel. Wear&Care® er en sensorteknologi, der gør alle typer og mærker af bleer intelligente og hjælpsomme. Teknologien giver medarbejderne på eksempelvis et plejecenter eller bosted klar besked, når en ble skal skiftes. Wear&Care® er nemt at bruge og giver tiden fra jævnlige tjek og omfattende bundskift tilbage til mere omsorg og større værdighed for borgeren. Teknologien kan bl.a. også bruges til at udrede vandladningsmønstre, så borgeren kan hjælpes til regulære toiletbesøg

eLea
Derudover kan du høre Product Manager Maja Gro Lilsig (Welldana Innocare) tale om eLea, der er en sensorbaseret faldalarm. Alarmen installeres nemt i borgerens eget hjem, og udover at fungere som faldalarm kan løsningen også bruges til at følge med i, om aktivitetsmønsteret hos borgeren ændrer sig.

Temadagen vil også give et overblik over, hvad state-of-the art er på leverandørsiden – både i forhold til sensorer og dataopsamling, men også i forhold til integration mellem de traditionelle hjælpemidler og morgendagens velfærdsteknologi.

Find programmet for dagen og tilmeld dig arrangementet her.