Hjemmesiden bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookiesOK
Døgnrytmelys

Døgnrytmelys

21. juni 2018

På Plejecenter Albertshøj undersøges lysets styrke og farvens betydning i boligen

Forskere er lige nu i gang med at undersøge, om ændring af lysets styrke og farve i boligen har betydning for ældre menneskers søvn og helbredelsestilstand

Linda Andresen, der er stabs- og laboratoriechef i Klinisk Forskningscenter på Hvidovre Hospital mener, at lys betyder meget for vores velbefindende. Med deres projekt forsøger de at tage en sommerdag indenfor på et plejecenter for at undersøge, om beboerne har gavn af døgnrytmelys.

- De hvide og blå toner kvikker os op, så de er sat til at være kraftigst om dagen, hvor beboerne jo helst skal være friske. På den måde får de nemmere en god nattesøvn, og det er den, vi allermest er ude efter, fortæller Linda til Magasinet Pleje.

Hun mener nemlig at den gode nattesøvn har stor betydning for ældre, særligt hvis man er dement, hvor ens søvnmønster ofte er ude af balance.

På Plejecenter Albertshøj skures der gradvist op for de orange og rødlige toner i lyset, som ifølge Linda er dem, der får os til at slappe af.

Den ændrede belysnings effekt

Der bliver taget blodprøver og svaret på spørgeskemaer om eksempelvis deres livskvalitet undervejs i projektet lige såvel som beboerne får målt deres mobilitet med en sensor på låret, som aflæser, hvor meget de bevæger sig.

Linda fortæller, at de via blodprøver fx kan undersøge forskellige biomarkører for aldring for at se, om lyset påvirker immunforsvaret og deres helbredelsestilstand.

 Selvom der endnu ikke er fuldgyldigt belæg  for deres undersøgelser, mener social- og sundhedsassistent Lena Rasmussen, at den ændrede belysning har haft en positivt effekt på plejehjemmet.  De mærker bl.a. at energiniveauet og humøret er stigende blandt flere beboere, hvilket også smitter af på personalet, som mærker glæde af døgnrytmebelysningen.

Læs mere her

 

Kilde: Magasinet Pleje