25

.

May

2023

Velfærdsteknologi på programmet på temadag under Health & Rehab 2023

Onsdag d. 24. maj havde CareNet inviteret medlemmer til temadag i Bella Center Copenhagen i forbindelse med Health & Rehab-messen. Emnet for temadagen var G(l)emte ressourcer gennem velfærdsteknologi, og programmet omfattede seks skarpe teknologi-oplæg fra virksomhederne DigiRehab, Otiom, Wear&Care, Qwiek, Aquatime og Sonovision.

I de seks oplæg var der fokus på, hvordan teknologi kan bidrage positivt til morgendagens plejesektor, og deltagerne fik inspiration fra løsninger om bl.a. sensorteknologi, der afhjælper udfordringer med inkontinens, forebyggelse af dehydrering, lokalisering af personer med demens, sansestimulering og tryghedsskabende kunst.

Formålet med temadagen var at give nye perspektiver på, hvordan vi giver ’de varme hænder og store hjerter’ mere plads, når vi inddrager teknologien i et udfordret sundhedssystem og teknologipræsentationer gav hvert deres bud på, hvordan velfærdteknologien er del af løsningen på forskellige udfordringer i forhold til pleje og omsorg.

Når tiden er sparsom i dagens sundhedsvæsen, skal de opgaver, der kan løses af teknologi og teknologiunderstøttelse, oplagt inviteres indenfor i plejen og bydes velkommen i langt højere grad end de bliver i dag.

Ud over at zoome ind på enkeltstående løsninger, bød dagen også på en god paneldebat med følgende stærke nøglepersoner fra branchen, fagforening, centrale kommunale embedsmænd, det politiske system samt fra en repræsentant fra plejen:

I løbet af en time kom panelet godt igennem emner som virksomhedssamarbejde mellem aftagerfeltet og producenter, udvikling af helt nye løsninger, politiske ambitioner for velfærdsteknologien fra både lokalpolitisk og nationalt hold, hvordan forvaltninger i de store kommuner supplerer og komplementerer de menneskelige ressourcer med ny teknologi, og hvordan vi som samfundsborgere oplagt kommer til at spille en større rolle i plejen for vores familier og medmennesker i fremtiden og i takt med, at rekrutteringsudfordringerne vokser og vokser.

Centralt i debatten var spørgsmålet: Er velfærdsteknologi et hjælpemiddel eller en ressource?

Svaret fra paneldeltagerne var selvfølgelig: både-og.

Når vil lader teknologien bidrage der, hvor den gavner mest, så kan teknologi supplere og komplementere der, hvor de menneskelige ressourcer er færrest. I så fald er velfærdsteknologien oplagt et hjælpemiddel til pleje og omsorg. Når velfærdsteknologien bidrager til at løse udfordringer med manglende personale og manglende midler til drift i den kommunale serviceproduktion, så bidrager velfærdsteknologien som en central ressource.

Tak for deltagelse på temadagen fra de mange kommuner, samt til virksomhederne for gode teknologi-oplæg og til et stærkt og oplagt panel, der ikke var bange for at stå på mål for stærke holdninger og nye perspektiver.

Tak for deltagelse på temadagen fra de mange kommuner, samt til virksomhederne for gode teknologi-oplæg og til et stærkt og oplagt panel, der ikke var bange for at stå på mål for stærke holdninger og nye perspektiver.

Temadagen under Health & Rehab er en fast tradition i CareNet, hvor vi kombinerer det faglige med netværk, besøg på messen, frokost og muligheder for at se og opdage morgendagens sundheds- og velfærdsteknologi.

Deltag i arrangementet
Tilmeld dig
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?  

Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.  

Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.

Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.