9

.

November

2022

Online kanaler effektiviserer produktfremvisningen

CareNet-medlem ZiboCare har gode erfaringer med online produktfremvisning, som sikrer let, effektiv og god dialog om diverse produkter på distancen.

Produktfremvisninger er en stor del af at skabe sig et succesfuldt produkt – også når det gælder velfærdsteknologiske produkter, der skal udbredes og gøre en forskel for flest mulige borger med behov.

Men produktfremvisning kan tage tid – tid som der bekendt kun er begrænsede mængder af.

Med de seneste års stigende brug af online kommunikationsmidler som Skype, Teams, FaceTime med mange flere, er der kommet stor fokus på, hvor store tidsbesparelser online kommunikation kan have i dagligdagen. Det ses blandt andet i form af online lægekonsultationer, der i høj grad har vundet indpas efter Corona-pandemiens udbrud.

Men online kommunikation kan også gøre en forskel på andre områder. Eksempelvis når det kommer til produktfremvisning. Hos CareNet-medlem ZiboCare har man derfor valgt at beskæftige sig med online produktfremvisninger.

Gode erfaringer med online produktfremvisninger

Hos ZiboCare levere man trykaflastende og sansestimulerende hjælpemidler til hospitaler, plejesektoren, psykiatrien og institutioner. Og med hovedsæde i Horsens kan der være lang vej rundt til potentielle kunder – og omvendt.

Her er online produktfremvisning blevet en fast del af dagligdagen. Og det har man gode erfaringer med. Det fortæller Marketing & IT Manager hos ZiboCare, Anders Michelsen.

- Vi har stor succes med vores online produktfremvisninger. Fra vores showroom kan vi nemt sammensætte en produktfremvisning, der er tilpasset kundens behov og ønsker. På den måde kan vores kunder og deres kollegaer få den samme fremvisning, uden at alle behøver at være samme sted. Samtidig giver online produktfremvisning rig mulighed for stadig at stille spørgsmål til vores produktspecialister.

- Det er smart at kunne gøre det på distancen. Vi har blandt andet i flere tilfælde haft online produktfremvisninger fra vores virksomhed i Horsens, hvor vi har præsenteret et produkt online for et hospice på Sjælland. Det giver super god mening. Vi og vores kunder kan optimere vores tid, og samtidig taler det også ind i en bæredygtighedstankegang, da mange kilometer på landevejene kan spares væk.

Ønsker du at vide mere om, hvordan de online produktfremvisninger helt konkret foregår eller er du interesseret i noget lignende, så kan du læse mere og kontakte ZiboCare her, samt få råd og vejledning til virksomhedens produkter – når du vil – via ZiboCare Academy.

ZiboCare er medlem af CareNet

Deltag i arrangementet
Tilmeld dig
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?  

Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.  

Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.

Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.