Ministre peger på CareNet-undersøgelse: Teknologien er et vigtigt værn mod manglende arbejdskraft

Se alle resultaterne af undersøgelsen; Velfærdsteknologi i de danske kommuner, her

Økonomien er en af de største barrierer for indførelsen og udbredelsen af velfærdsteknologi i plejesektoren.

Sådan lyder én af hovedpointerne i CareNet, Danish.Care og Teknologisk Instituts undersøgelse af velfærdsteknologi i de danske kommuner 2023.

Resultaterne af undersøgelsen blev tirsdag fremlagt på konferencen for Velfærdsteknologi Anno 2023 i Odense Congress Center. Her fremgik det, at man fra de danske kommuners side overordnet set mener, at øget brug af velfærdsteknologi kan være med til at løse mangel på arbejdskraft og kan give økonomiske besparelser i plejesektoren.

Samtidig mente et stigende antal af kommuner dog, at økonomien og generelt mangel på penge er blandt de større udfordringer, som kan stå i vejen for udbredelsen af gode og værdiskabende velfærdsteknologiske løsninger. Og det er problematisk, mener CareNets netværksleder, Anders Lyck Fogh-Schultz.

- Det er selvfølgelig godt at se, at man i de danske kommuner overordnet set har tiltro til velfærdsteknologien som en vigtig del af løsningen på udfordringerne med manglende arbejdskraft med videre. Det er lovende og viser, at velfærdsteknologien har en vigtig rolle – både i nutidens og fremtidens velfærds-Danmark, fortæller han og fortsætter:

- Anderledes bekymrende er det dog, at der er sket en markant stigning i forhold til, at flere af kommunerne mener, at økonomien skulle være en af de største barrierer for implementeringen og udbredelsen af velfærdsteknologi. Det er dog først og fremmest positivt, at der nu bliver sat fokus på problematikken gennem undersøgelsen, og så er det en udfordring, som der med sikkerhed skal kigges ind i snarest.

Her henviser Anders Lyck Fogh-Schultz til resultaterne af undersøgelsen, som viser, at økonomi nu er en markant større barriere end tidligere for de danske kommuner, når det kommer til implementering og udbredelse af velfærdsteknologi.

Andelen af respondenter i undersøgelsen, der angav dette som en udfordring, steg markant fra 37 procent i 2022 til 53,1 procent i dette års undersøgelse. Det er en stigning på 16,1 procent det seneste år.

Se alle resultaterne af undersøgelsen; Velfærdsteknologi i de danske kommuner, her

Implementering i praksis er størst barriere

Selvom der er sket en markant stigning i andelen af respondenter, der mener, at økonomien i kommunerne er blandt de største barrierer i forhold til at indfri potentialerne inden for velfærdsteknologi, så er det implementeringen i praksis, som vurderes at være den største barrierer blandt alle.

Ifølge undersøgelsen er implementering i praksis fortsat den største barriere for kommunerne, hvilket 55,6 procent af de adspurgte angav. Dette resultat bekræfter tendensen fra de foregående års undersøgelser, hvor implementering i praksis også var den største udfordring (53,5 procent i 2021 og 46,9 procent i 2022).

Derudover er også accept af teknologierne hos medarbejderne (33,3 procent) og manglende ledelsesfokus (32,1 procent) identificeret som væsentlige barrierer.

Dette ændrer dog ikke ved, at kommunerne overordnet set stadig mener, at der er store gevinster at hente ved implementeringen af velfærdsteknologi.

Hele 92,7 procent af respondenterne mener, at velfærdsteknologi forbedrer livskvaliteten for borgerne. Dette er en stigning på cirka fire procent i forhold til undersøgelsen i 2022. Omkring 80 procent af respondenterne angiver, at velfærdsteknologi bidrager til et bedre fysisk arbejdsmiljø for personalet, mens omkring 60 procent nævnte, at velfærdsteknologi er med til at øge arbejdsglæden.

Samtidig er der ret bred konsensus i forhold til, at det er vigtigt at opnå succes med velfærdsteknologi for at fastholde det kommunale velfærdsniveau. Her mener omkring 94 procent af respondenterne i nogen eller i høj grad, at dette er tilfældet.

Mangel på arbejdskraft er fortsat et stigende problem

Manglen på arbejdskraft på sundheds- og velfærdsområdet har været et centralt punkt de seneste mange år og har også været en konkret bekymring i de danske kommuner.

91,5 procent af kommunerne har fortsat haft store problemer med at rekruttere personale til omsorgsfagene i 2023. Selvom det er et lille fald sammenlignet med undersøgelsen i 2022, så gør hele 98,8 % af de adspurgte sig overvejelser om, at man kommer til at mangle hænder i de kommende år, mens 70,8 procent heller ikke er i tvivl om, at manglen på personale inden for de næste fem år vil få alvorlige konsekvenser for kommunens ældre og syge borgere.

- Undersøgelsen fastslår, at samtlige kommuner forventer at mangle personale i fremtiden, og 90 procent af kommunerne vil benytte mere velfærdsteknologi i fremtiden, blandt andet for at afhjælpe manglen på personale. Så hvis økonomi bremser anvendelsen, når behovet og ønsket er der, er her nogle klare udfordringer, siger forretningsleder Birgitte Østergård Sørensen fra Teknologisk Institut.

Undersøgelsen er udformet i et samarbejde mellem CareNet, Danish.Care og Teknologisk Institut. Resultaterne af undersøgelsen er baseret på besvarelser fra 82 af landets 98 kommuner, hvor én velfærdsteknologiansvarlig person per kommune har besvaret en række spørgsmål omhandlende kommunens anvendelse af velfærdsteknologi i 2023, og hvilke oplevelser og erfaringer brugen af teknologien har givet.

Se alle resultaterne af undersøgelsen; Velfærdsteknologi i de danske kommuner, her

Erhvervsminister Morten Bødskov og ældreminister Mette Kierkgaard har i en kronik i Børsen blandt andet benyttet ovenstående undersøgelse til at udpensle en række pointer og værdighed i ældreplejen og manglende arbejdskraft i sundhedssektoren. Læs mere her.