3

.

May

2023

Careturner skal være med til at frigive hænder

Careturner

Careturner er et innovativt system designet til automatisk at repositionere patienter samt støtte plejepersonale med daglig mobilisering og forflytning af sengeliggende borgere. Systemet er udviklet i samarbejde med danske læger, sygeplejersker og eksperter, og det kan let monteres i pleje- og hospitalssenge, hvorpå systemet kan anvendes.

Systemet har to forskellige tilstande: manuel og automatisk.

Den manuelle tilstand er, hvor plejepersonalet selv kan kontrollere systemet med en intuitiv håndkontrol. Denne tilstand sikrer, at personalet ved tryk på en knap kan dreje borgeren fra den ene side til den anden i forbindelse med for eksempel daglig flytning og håndtering af borgeren.

Derudover indeholder Careturner en automatisk tilstand, som indbefatter en programmerbar kontrolboks, som er tilkoblet sengen. Kontrolboksen kan forprogrammeres individuelt til for eksempel at vende borgeren forsigtigt fra side til side i løbet af natten helt automatisk og på den måde give sansestimulering og trykaflastning, som forhindrer udviklingen af tryksår og frigiver hænder til andre opgaver.

- Produktet giver os mulighed for at levere bedre pleje med færre ressourcer, da vi kan undgå tryksår, der er meget dyre at håndtere, og natpersonalet kan undgå at bruge tid på sving, fortæller Rødovre Kommune.

Regeringen stiller et nyt hold

I marts måned kunne regeringen offentliggøre det nye hold, der sammen skal komme med bud på fremtidens sundhedsvæsen, bestående af udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) og kommissionens formand, Jesper Fisker. Denne nye kommission har et år til at kigge på de forskellige områder og derefter komme med anbefalinger til, hvordan man indretter, forbedrer og nytænker sundhedsvæsenet.

Lars Løkke Rasmussen udtalte, ”Det danske sundhedsvæsen har brug for mere faglig ledelse, mindre administration, mere brug af teknologi,” og dette virker Michael Kock, CED af Careturner, til at være helt enig i. Han skriver følgende om sit og Danish-Cares møde med digitaliseringsministeren:

- Der nok at tage fat på, når der skal banes vej for mere digital velfærdsteknologi, som del af løsningen på den mangel på arbejdskraft, som i stigende grad påvirker pleje- og sundhedssektoren. Vi fik budt ind på ønsket om et samarbejde mellem brancheforeningen og ministeriet, så vi i fællesskab kan skabe mere klarhed omkring forhold som dataopbevaring, sikkerhed, integration, GDPR mm. for kommuner og regioner og os som leverandører. Forskellige opfattelser mellem de enkelte kommuner og hospitaler samt mangel på klare retningslinjer bremser for ofte implementeringen af digitale løsninger i dag, skriver Michael Kock på Linkedin og fortsætter:

- Der mangler ikke love og regler på området, men reglerne kan variere afhængigt af den specifikke jurisdiktion og type af sundhedsdata. Så for ikke at lave fejl skal leverandører sammen med sundheds- eller plejeorganisationen case by case sikre sig, at man overholder persondataforordningen (GDPR), sundhedsloven, autorisationsloven, databeskyttelsesloven og sundhedsdatastyrelsens seneste retningslinjer. Det kan i forvejen være tungt at implementere velfærdsteknologi, men reglerne på dataområdet gør det ikke lettere. En løsning kunne være udarbejdelse af nogle standarder på området og en guide for kommuner, regioner og leverandører. Det håber vi at kunne arbejde videre med ministeriet omkring, afslutter Michael Kock.

Careturner er et eksempel på gennemtænkt velfærdsteknologi, der frigiver hænder og sikrer høj kvalitet og værdighed i pleje- og sundhedssektoren, som ellers er udfordret. Det bliver spændende at se, hvad den nye kommission kommer frem til, og hvilke reformer det eventuelt bliver til efterfølgende.

I kan se Michael Kocks Linkedin opslag om mødet med digitaliseringsministeren her, og læse mere om Careturner her.

Deltag i arrangementet
Tilmeld dig
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?  

Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.  

Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.

Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.