Logo: Carenet, link til forsidenLogo: Carenet, link til forsiden
Carenet
  Udskriv Udskriv  Log ind Log ind  Søg Søg
Du er her: Carenet > Om CareNet

Om CareNet

CareNet er et netværk, der sætter udvikling, anvendelse og udbredelse af robot- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen. Formålet er at skabe samspil og synergi mellem aktørerne på området og at øge fokus på de teknologiske muligheder, der ligger for udviklingen af velfærdssektoren.

Visionen for netværket er at skabe basis for at imødegå fremtidens krav om øget kvalitet på trods af stigende udfordringer i form af mangel på ressourcer, samt at blive et vækstforum for alle interessenter.

Netværket består af:

  •  Virksomheder med speciale i pleje, omsorgs og serviceområdet
  •  Virksomheder med stærke kompetencer inden for udvikling og anvendelse af avanceret teknologi
  •  Kommuner
  •  Regionale og nationale offentlige myndigheder
  •  Selvejende plejecentre og omsorgsorganisationer
  •  Foreninger og interesseorganisationer
  •  Forsknings- og uddannelsesinstitutioner

Hvorfor CareNet?

Netværket er en platform for udvikling af de teknologiske løsninger, der er svaret på udfordringerne for fremtidens leverandører og forbrugere af velfærd. Verden over er den grundlæggende problemstilling den samme: Ressourcerne er knappe. Det gælder de økonomiske ressourcer - men ikke mindst i forhold til den dobbelt demografiske udfordring bliver spændet mellem udbuddet og efterspørgslen på varme hænder problematisk stort.

Mangel på ressourcer er den første væsentlige udfordring. Den næste er stigende efterspørgsel af højere kvalitet og af bedre velfærd. Teknologierne har potentialet til at gøre folk selvhjulpne, til at give dem mere værdighed og til at give højere livskvalitet. Men bedre kvalitet og velfærd kan også omfatte, at teknologier gøre det muligt at der simpelthen er mere rent, kortere genoptræningstid, færre fejlmedicineringer, mere sikkerhed og tryghed for svage osv.

Muligheden for at anvende teknologi til at løse disse udfordringer er i høj grad til stede, og indsatsen vil bærer lønnen sig selv. Gevinsterne ved arbejdet med velfærdsteknologierne omfatter blandt andet:

  • Bedre udnyttelse af ressourcer
    • Bedre arbejdsmiljø
    • Lavere sygefravær
    • Afhjælper nedslidning af medarbejdere
    • Kolde hænder bliver varme hænder
    • Arbejdskraftoptimering
    • Tid til omsorgs og pleje opgaver frem for praktiske og rutine opgaver
  • Bedre kvalitet
    • Højere grad af værdighed
    • Højere grad af selvhjulpenhed
    • Højere livskvalitet og selvværd
    • Større kvalitet i ydelser
    • Bedre produkter

Potentialet forbundet med at gøre en dyd ud af nødvendigheden understøttes kraftigt af et tredje perspektiv. Velfærdsteknologien møder vores velfærdssamfund i et afgørende krydsfelt. Efterspørgslen på bedre ressourceudnyttelse og bedre kvalitet løses med en række konkrete produkter, robotteknologier og velfærdsteknologier, og efterspørgslen på disse produkter udløser et forretningsområde for de industrier og virksomheder, der melder sig under fanerne. Den samfundsmæssige interesse i en løsning giver et kæmpe rygstød til Danmark som foregangsland i udviklingen.

Det oplagte paralleleksempel er vindmølleområdet inden for clean technology industrien, hvor der via et stærkt samfundsmæssigt engagement blev løst et samfundsmæssigt problem – behovet for grøn energi, som samtidig skabte et dansk forretningseventyr i milliardklassen med meget høje andele af verdensmarkedet.  

Som man kan se i nedenstående figur kan det opsummeres således: Velfærdsteknologien løser to afgørende problemstillinger, brugere og leverandører efterspørger teknologierne og der er politisk fokus på området. Produkterne og industrien skaber et forretningsområde af store dimensioner på selv den globale skala. Muligheden for at skabe en fremtidig milliardindustri for Danmark på området er således til stede i meget høj grad.

Målhierarki